Florian Malzacher (dramaturg, kurator og forfatter) har i de seneste år markeret sig som en vedholdende fortaler for et teater, der ikke blot taler om politik, men er politisk gennem sine særlige former for fællesskab, handling og konflikt. Han har gennem årene udgivet bøger om højaktuelle teatergrupper og -skabere, der er kanon for enhver, der er interesseret i det eksperimenterende teaterfelt i Europa gennem de seneste 20 år.
Den 30. version af den årlige teater- og performance-konference, Performance Studies international (PSi) fandt i 2025 sted i Fortaleza, Brasilien. Organisationen, der blev grundlagt tilbage i 1990erne med professor emeritus Richard Gough som sin første præsident, har fra starten efterstræbt en international profil. Men i erkendelse af, at konferencen – de internationale ambitioner til trods – i høj grad har udspillet sig på den vestlige, læs angelsaksiske akademiske, verdens præmisser, valgte man fra starten at skrive “international” med et lille i frem for et stort. Bestræbelsen har hele tiden været, at konferencen med tiden vil blive “ægte international” og dermed kvalificere sig til at kunne kaldes PSI med stort I. 2025-konferencen kan ses som et forsøg på at gå offensivt med denne ambition.
This article analyses Lina Majdalanie and Rabih Mroué’s Four Walls and a Roof as a scenic essay on censorship, exile, and the politics of speech under conditions of contemporary catastrophe. Reading the performance through Brecht, Darwish, Zweig, and theories of resonance, it argues that the work turns historical reference into a resource for artistic survival and subversion. It also proposes shaghaf as a concept for grasping the aesthetic and ethical force of Majdalanie and Mroué’s stage practice.
Essayet tager udgangspunkt i performanceværket Sandkind (2023) – en koreografisk, meditativ duet mellem menneskekrop og sand – og reflekterer over den kunstneriske proces og publikums møder med værket. Med inspiration fra butoh-dans og Karen Barads spacetimemattering udvikles en metodisk tilgang kaldet fænomen-koreografering. Samtidig stilles spørgsmålet: Hvordan kan en kunstnerisk accelerationskritik tage form?
Vi har samlet en lille mosaik af afskedshilsner til Frans, der stedes til hvile på Odin Teatrets eget gravsted i Holstebro. Denne flerstemmige form understreger den gruppekultur og kollektive teaterform, som Frans var en del af i over 30 år, og som fortsætter i det hinsides.
Temanummeret stiller tre centrale spørgsmål: Hvordan organiseres teaterproduktioner i et komplekst scenekunstfelt? Hvordan hænger teatrenes udvikling af poetikker sammen med nye produktionspraksisser og kollektiv organisering? Hvordan indgår samtidsteatret i kulturelle og sociale kredsløb, og hvordan responderer teatrene på aktuelle samfundstendenser og kriser?
Denne artikel undersøger, hvordan fragmenter af minder bliver til dramatik i skriveprocessen omkring Angerboda. I artiklen fokuseres på intuition, drømme og ulogiske elementer i skriveprocessen, og hvordan dramaturgisk klarhed guider læseren gennem teksten. This article explores how memory fragments are transformed into drama in the production of Angerboda. The article focuses on intuition, dreams, and illogical elements in the writing process, and how dramaturgical clarity is maintained to guide the reader through the text.
Faarup reflekterer over, hvordan processen mod en forestilling med en politisk agenda kan afspejles i den kunstneriske skabelsesfase. Hvordan kan man værdisætte alle dele af processen med intentionen om at undgå at “produktificere” forestillingen?
Palle Granhøj reflekterer over længslen bag Det er ikke Mårup Kirke. Forestillingen udspiller sig i skyggen af det, der ikke længere er, og vækker en længsel efter det svundne – fortiden og tabet. Forestillingen er som at besøge en kirkegård, hvor de døde rejser sig som dansende genfærd. Scenen er et tomt rum med sorte gardiner, lyssætningen er håndholdte lamper, som forstærker fornemmelsen af at vi ser ind i fortiden ligesom, når man grå rund blandt gravsten og læser navne mellem fødsels- og dødsdatoer.
Dette essay handler om udviklingen af forestillingen Akkurat nå med Gatelangs Inkluderende Scenekompani. I artiklen positionerer forfatteren sig som kunstner-forsker og undersøger hvordan værdier og personlige perspektiver kan indarbejdes i den kunstneriske produktion. This essay focuses on the development of the performance Akkurat nå with Gatelangs Inkluderende Scenekompani. The author positions herself as an artist-researcher, exploring personal values and how personal perspectives can be integrated into artistic production.
Dette essay analyserer Date of Performance af Unread Archives i grænse- og fængselsmiljøer. I artiklen undersøges dramaturgi og poetik gennem fravær som et kunstnerisk dispositif. Formålet er at belyse transnationale produktioners kontekst og udfordringer. This essay analyzes Date of Performance by Unread Archives in border and prison contexts.It examines dramaturgy and poetics through absence as an artistic dispositif. The aim is to highlight the context and challenges of transnational productions.
Denne artikel undersøger Schauspiel Dortmund under Julia Wissert og sætter fokus på mangfoldighed og inklusion som del af en pluralistisk teaterpoetik. I artiklen analyseres ressourcefordeling med post-repræsentationelle begreber inspireret af Paul Carter, og en “arkipelagisk dramaturgi”, der skifter fokus fra identitet til værdier, rum og møder, diskuteres. This article examines Schauspiel Dortmund under Julia Wissert, focusing on diversity and inclusion as part of a pluralistic theatre poetics. It analyzes resource distribution using post-representational concepts inspired by Paul Carter, and it considers an “archipelagic dramaturgy” shifting focus from identity to values, spaces, and encounters.
Artiklen reflekterer over fire årtiers arbejde med visuel og fysisk scenekunst.I artiklen undersøges spørgsmålet “Hvad er et værk?” gennem den kunstneriske proces. The article reflects on four decades of visual and physical stage work.It examines the question “What is a work?” through the artistic process.
Interview med Tue Biering & Miriam Frandsen om produktionsprocessen bag STATEN
Denne artikel undersøger aktør-tilskuer relationer i dramaundervisning på gymnasiet i Norge.I artiklen anvendes post-humanistisk teori og diffraktiv analyse til at studere, hvordan deltagelse og relationer forhandles i performative undervisningsformer. This article explores the actor-spectator relationship in drama education at Norwegian upper secondary schools. It applies post-humanist theory and diffractive analysis to study, how participation and relationships are negotiated in performative teaching methods.
Winkelhorn beskriver HPF’s arbejde med trilogien om underverdenen og udforsker forholdet mellem dramaturgi, poetik og produktion.
Denne artikel undersøger det danske vækstlagsteater og dets position mellem amatør- og professionel scene. I artiklen fokuseres på ubetalt arbejde, kunstnerisk integritet og sociale bæredygtige praksisser. Artiklen identificerer alternative modeller for arbejdsprocesser og trivsel. This article explores Danish fringe theatre and its position between amateur and professional stages. It focuses on unpaid labour, artistic integrity, and socially sustainable practices.The study identifies alternative models for work processes and well-being.
Denne artikel undersøger Christopher Rüpings prøverumspoetik og hans kollaborative arbejdsform. I artiklen analyseres, hvordan sprog og samtale fungerer som instruktørens dramaturgiske redskaber. Desuden diskuteres forbindelser til postkonceptuelt Regietheater og kunstneriske møder. This article explores the rehearsal room poetics of Christopher Rüping and his collaborative working method. It examines how language and conversation serve as dramaturgical tools for the director. Connections to post-conceptual Regietheater and artistic encounters are also discussed.
