I ATEL undersøger vi børns tidlige skriveudvikling (0.klasse - efterår 2. klasse) sådan som denne kan identificeres i elevtekster skrevet i programmet WriteReader. Som redskab til kunne undersøge denne udvikling har vi udviklet en analysemodel, som beskrives teoretisk i dette arbejdspapir. Mange forhold spiller en rolle for skriveudvikling set i et livsperspektiv, men vi identificerer særligt hvordan den kan foregå sprogligt set i de tidlige skoleår. Vi undersøger derved børns første skriftsprogsudvikling som den muliggøres og udfolder sig inden for skolens domæne, og mere præcist inden for fagrækken i indskolingen, og samtidig betinget af mulighederne i programmet WriteReader. Der deltager mere end 60 klasser i studiet, som har forpligtet sig til at sikre skrivetid for eleverne hver uge i perioden 2019-2021.
I denne manual beskrives de principper og retningslinjer der skal følges ved den manuelle analytiske kodning af tekster skrevet af elever i WriteReader. Manualens kodningskategorier bygger på det analytiske rammeværk for analyse af elevtekster der er udviklet i projektet, og som er beskrevet i Teoretisk arbejdspapir 1: Analysemodel til scoring af elevtekster. Det er disse kodningskategorier der indgår det digitale kodningsredskab som den analytiske kodning af elevteksterne foretages i i projektet. Manualen beskriver dels de overordnede principper der skal følges ved den analytiske kodning af elevtekster, og de dels de enkelte kategorier der skal kodes for på de forskellige analytiske niveauer. Beskrivelsen af de enkelte kategorier er så vidt muligt suppleret med konkrete eksempler til illustration og tydeliggørelse af den pågældende kategori.
Ph.d.-afhandlingen undersoger, hvorvidt nye narrative og sensoriske formidlingsgreb kan motivere lokalbefolkningen i Viborg til at bruge Skovgaard Museet og dets samling. Forskningssporgsmalet afspejler en museologisk problemstilling angaende, hvordan Skovgaard Museet, som et kunstmuseum, kan blive mere inkluderende i sine formidlingsstrategier. Skovgaard Museets ledelse har et onske om at henvende sig til flere lokale borgere, end det er tilfaeldet i 2016 ved ph.d.-projektets begyndelse, hvor lokalbefolkningen er lavt repraesenteret i museets brugerlandskab. Museet onsker at fa bedre forbindelse til lokalbefolkningen og soger derfor nye metoder til at formidle sin faste samling pa mader, som opleves interessante og vedkommende for lokale borgere. Afhandlingen udforsker problemfeltet ved at undersoge og eksperimentere med formidlingsmetoder pa Skovgaard Museet i Viborg. Forskningssporgsmalet tager afsaet i tvaerfaglige teoretiske antagelser om, at de narrative og sensoriske aspekter af museumsformidlingen har betydning for et museums tilgaengelighed og vedkommenhed. Afhandlingen bidrager med ny viden om, hvordan aendringer i disse aspekter af formidlingen kan gore Skovgaard-samlingen og Skovgaard Museet vedkommende for nye lokale brugere. Afhandlingens undersogelser er foretaget pa Skovgaard Museet i Viborg med fokus pa lokalbefolkningens oplevelser af en raekke formidlingsaktiviteter og -metoder pa museet. Undersogelserne er udfort med en kvalitativ tilgang, inspireret af etnografi og designtaenkning, som i faellesskab bidrager til at skabe indsigt i malgruppen og i museets hidtidige formidlingsmetoder og til at udvikle og afprove nye formidlingsaktiviteter og -metoder. Afhandlingen er struktureret i tre hoveddele, som afspejler et kronologisk projekt- og udviklingsforlob: DEL I bestar i forundersogelser af museets hidtidige formidlingsmetoder og brugerlandskab samt af den specifikke malgruppe, defineret som lokale voksne, som sjaeldent eller aldrig bruger museet. Undersogelsesmetoderne bestar i dokumentanalyse, analyser af samlingsudstillingens sproglige og sensoriske kommunikationsmetoder samt indledende og dybtgaende interviews med malgruppen om dens fritidsprioriteringer, dens forhold til kunstmuser og om dens oplevelser af Skovgaard Museets hidtidige formidlingsmetoder. DEL II bestar i designudvikling og afvikling af prototyper pa formidlingsaktiviteter. Her anvendes kvalitativ viden om malgruppen som designkriterier i udviklingen af tre prototyper, henholdsvis et lydforlob og to arrangementer, som efterfolgende afproves og testes af malgruppen. Videooptagelser og interviews anvendes i denne forbindelse til at dokumentere og undersoge malgruppens oplevelser. DEL III bestar i analyser af malgruppens oplevelser med de nye formidlingsaktiviteter. En induktiv tilgang anvendes til organisering, kodning og analyse af interviewmateriale, som foretages i det digitale kodningssystem NVivo. Analyserne af malgruppens handlinger og betydningsdannelse giver indblik i, hvordan narrative, sensoriske og sociale dimensioner af oplevelserne har betydning for malgruppens interesse og motivation. Desuden giver de indblik i, hvordan forskellige fortolknings- og formidlingsstrategier har betydning for samlingens tilgaengelighed og vedkommenhed for nye lokale brugere. Afhandlingens analyser underbygger, at de narrative og sensoriske aspekter af museumsformidlingen har betydning for nye lokale brugeres interesse for samlingen og museet og nuancerer tilmed hvordan. Ved at skabe fortaellinger, som belyser kunstens sociale og samfundsmaessige kontekst, kan museet skabe forstaelsesrammer, som opleves interessante og vedkommende af nye lokale brugere. Analyserne afdaekker i den forbindelse, at forhandsviden og forudgaende interesser er afgorende for malgruppens motivation for at deltage i en aktivitet og for dens mader at forbinde sig til og finde interesse for vidensindhold i aktiviteterne pa. Saerligt nar der indgar genkendelige elementer i formidlingens vidensindhold, synes malgruppen at forbinde sig til emner og genstande pa mader, som opleves vaerdifulde og berigende. Ogsa de personlige fortaellinger fra Skovgaard-familiens hverdagsliv og tanke- og folelsesliv abner for nye mader at knytte sig til samlingen pa. Analyserne understotter, at museet kan muliggore en medmenneskelig indlevelse i Skovgaard-kunstnernes liv og samtid via mundtlige jegfortaellinger, baseret pa museets brevarkiv. Her bidrager saerligt lyden af stemmerne i jegfortaellingen og af et gammelt dansk sprog til en oplevelse af naervaer og indsigt i levet liv. Afhandlingen belyser desuden, at sensorisk interaktion er saerligt motiverende, nar den har en eksplicit social dimension. Analyserne viser, at malgruppens berorings- og smagsaktiviteter kan bidrage til at muliggore sociale relationer og til at skabe en uformel og afslappet stemning pa museet. Netop muligheden for faelles oplevelser har markant betydning for malgruppens motivation for at deltage i aktiviteter pa museet. I dets fremtidige formidlingsbestraebelser anbefales det derfor museet at anvende sensoriske og sociale aktiviteter som en central del af dets formidlingsstrategi. Samlet set skaber afhandlingen viden om, hvilke aendringer i formidlingsmetoderne Skovgaard Museet med fordel kan satse pa, hvis det vil henvende sig til nye lokale brugere. Afhandlingen bidrager samtidig til den museologiske forskning i udvikling af museumsformidling ved at afdaekke, at arsager til fravalg af kunstmuseer kan findes i museernes fortolknings- og formidlingsvalg savel som i ikke-brugeres sociale og kulturelle baggrunde. Afhandlingen peger derfor pa, at kunstmuseer har muligheder for at aendre deres brugerlandskaber og for at inkludere flere forskellige dele af befolkningen i brugen af samlingen og museerne.
I ATEL undersøger vi børns tidlige skriveudvikling (0.klasse - efterår 2. klasse) sådan som denne kan identificeres i elevtekster skrevet i programmet WriteReader. Som redskab til kunne undersøge denne udvikling har vi udviklet en analysemodel, som beskrives teoretisk i dette arbejdspapir. Mange forhold spiller en rolle for skriveudvikling set i et livsperspektiv, men vi identificerer særligt hvordan den kan foregå sprogligt set i de tidlige skoleår. Vi undersøger derved børns første skriftsprogsudvikling som den muliggøres og udfolder sig inden for skolens domæne, og mere præcist inden for fagrækken i indskolingen, og samtidig betinget af mulighederne i programmet WriteReader. Der deltager mere end 60 klasser i studiet, som har forpligtet sig til at sikre skrivetid for eleverne hver uge i perioden 2019-2021.
This volume constitutes a collection of research that brings to the fore one of the most important global challenges facing the world today: the energy transition. Addressing this challenge and achieving the sustainable development goals calls for international collaboration, and as the chapters in this report illustrate, bringing together scholars from different disciplines, backgrounds and geographies offers a holistic perspective for a sustainable transition. Moreover, the report simultaneously addresses the development, context, implementation and dissemination of energy transition solutions.
Mange nye undervisere pa de videregaende uddannelser bliver kastet ud i at skulle forelaese uden at fa tilstraekkelig instruktion i, hvordan man gor det. Denne e-bog er skrevet til dig, der er ny forelaeser. Hvis du foler dig en smule usikker i rollen, er det ikke sa maerkeligt, for hvornar er der egentlig nogen, der har laert dig at forelaese? Det svaere er ikke at forsta, hvad der skal til for at vaere en god forelaeser i teorien. Det svaere er at fore teorien ud i praksis. De faerreste har naturtalent for at forelaese. Som ny forelaeser skal du taenke, at du skal i gang med at laere at blive forelaeser. Til det far du brug for et begrebsapparat, sa du kan saette ord pa og selvevaluere din praksis. I denne e-bog gennemgar Helle Hvass og Ole Eggers Bjaelde den retoriske femkant og viser, hvordan den kan hjaelpe dig som ny forelaeser med at afklare vigtige sporgsmal under forberedelsen af dine forelaesninger, med at give dig overblik over nogle af de valg, du skal traeffe, og med at evaluere forelaesninger.
The contributions in this Festschrift were written by Ocke’s current and former PhD-students, colleagues and research collaborators. The Festschrift is divided into six sections, moving from the smallest building blocks of language, through gradually expanding objects of linguistic inquiry to the highest levels of description - all of which have formed a part of Ocke’s career, in connection with his teaching and/or his academic productions: “Segments”, “Perception of Accent”, “Between Sounds and Graphemes”, “Prosody”, “Morphology and Syntax” and “Second Language Acquisition”. Each one of these illustrates a sound approach to language matters.
Denne forsknings- og vidensopsamling praesenterer international, nordisk og dansk forskning og viden pa omradet knyttet til unge i bandegrupperinger.Forsknings- og vidensopsamlingen udgor del II af et samlet forskningsprojekt, som har fokus pa unge maend i bandegrupperinger, der har forlobet siden januar 2013. Tidligere i projektforlobet er udkommet rapport nr. I med titlen ”Stemmer fra en bande – Unge bandemedlemmers egne fortaellinger om opvaekst, hverdagsliv og fremtid”.Forskningsprojektet omfattede imidlertid ogsa en tidsmaessig og okonomisk mulighed for at udarbejde en forsknings- og vidensopsamling specifikt med fokus pa at indkredse eksisterende forskningsbaseret viden pa omradet knyttet til unge i bandegrupperinger, bade i dansk og international sammenhaeng – og det er denne, der nu foreligger i denne rapport. Tredje og sidste rapport (rapport del III) praesenterer resultaterne af den del af forskningsprojektet, der har haft fokus pa de socialpaedagogiske indsatser, der landet over ivaerksaettes i forskellige former til forebyggelse af tilknytning til bandegruppering, savel som med fokus pa indsatser, der hjaelper unge til at forlade bandegrupperinger. Her inddrages de professionelles arbejde, det vil sige dem, der pa forskellig vis arbejder med de unge i bandegrupperinger, deres viden og erfaringer og de sociale og socialpaedagogiske indsatser, teorier og metoder, som de professionelle arbejder ud fra. Den tredje og sidste rapport i det samlede forskningsprojekt om unge maend i bandegrupperinger forventes at udkomme i december 2018.
This article is written for students and PhD students in psychology. The article is in Danish. The purpose of this article is to introduce a special kind of review of existing literature known as meta-synthesis. In a meta-synthesis, qualitative studies are integrated or compared and, as a result, the essence of meta-synthesis is as a result an analytic generalization of findings in qualitative studies. Stages in meta-synthesis are outlined, especially emphasizing the interchange between research topic and aim, the systematic literature search and analysis of identified studies. An example of a meta-synthesis is used to illustrate the stages. Finally, the article includes a comparison of the knowledge derived from meta-analysis of quantitative studies and meta-synthesis of qualitative studies. The conclusion is that meta-synthesis is well suited for generating theory and may improve decision-making about intervention.
In the 21stcentury, business engagements are becoming increasingly global, and global teams are now an established form of organising work in multinational organisations. As a result, managing cultural diversity within a global team has become an essential part of ensuring motivation, creativity, innovation and efficiency in today’s business world. Global teams are typically composed of a diversity of experiences, frames of references, competencies, information and, not least, cultural backgrounds. As such, they hold a unique potential for delivering high performance in terms of innovative and creative approaches to global management tasks; however, instead of focusing on the potentials of cultural diversity, practitioners and studies of global teams tend to approach cultural diversity as a barrier to team success. This study explores some of the barriers that cultural diversity poses but also discusses its potential to leverage high performance in a global context. Our study highlights the importance of how team leaders and team members perceive ‘culture’ as both a concept and a social practice. We take issue with a notion of culture as a relatively fixed and homogeneous set of values, norms and attitudes shared by people of national communities; it is such a notion of culture that tends to underlie understandings that highlight the irreconcilability of cultural differences. Applying a more dynamic and context-dependent approach to culture as a meaning system that people negotiate and use to interpret the world, this study explores how global leadership teams can best reap the benefits of cultural diversity in relation to specific challenging areas of intercultural team work, such as leadership style, decision making, relationship building, strategy process, and communication styles. Based on a close textual interpretation of31 semi-structured interviews with members of global leadership teams in eight Danish-owned global companies, our study identified different discourses and perceptions of culture and cultural diversity. For leaders of the global leadership teams (Danish/European) and other European team members, three understandings of cultural diversity in their global teams were prominent:1) Cultural diversity was not an issue2) Cultural diversity was acknowledged as mainly a liability. Diversities were expressed through a difference in national cultures and could typically be subsumed under a relatively fixed number of invariable and distinct characteristics. 3) Cultural diversity was an asset and expressions of culture had to be observed in the situation and could not simply be derived from prior understandings of cultural differences.A clear result of our study was that those leaders of global teams who drew on discourses of the Asian ‘Other’ adherred to the first two understandings of cultural diversity and preferred leadership styles that were either patriarchal or self-defined as ‘Scandinavian’. Whereas those leaders who drew on discourses of culture as dynamic and negotiated social practices adhered to the third understanding of cultural diversity and preferred a differentiated and analytical approach to leading their teams.We also focused on the perceptions of team members with a background in the country in which the global teams were co-located. These ‘local’ team members expressed a nuanced and multifaceted perspective on their own cultural background, the national culture of the company, and their own position within the team, which enabled them to easily navigate between essentialist perceptions of culture while maintaining a critical stance on the existing cultural hegemonies. They recognised the value of their local knowledge and language proficiency, but, for those local members in teams with a negative or essentialist view of cultural diversity, it was difficult to obtain recognition of their cultural styles and specific, non-local competences. Our study suggests that the way global team members perceive culture, based on dominant societal discourses of culture, significantly affects the understandings of roles and positions in global leadership teams. We found that discourses on culture were used to explain differences and similarities between team members, which profoundly affected the social practices and dynamics of the global team. We conclude that only global teams with team leaders who are highly aware of the multiple perspectives at play in different contexts within the team hold the capacity to be alert to cultural diversity and to demonstrate agility in leveraging differences and similarities into inclusive and dynamic team practices.
Efter proveudgravningen af matrikel 2b blev der i juni 2016 foretaget udgravning af et system af oldtidsagre. Der blev foretaget udgravninger i skoven og pa den naerliggende mark vest herfor, hvor et aktivitetsomrade med flere gruber blev afdaekket. Sammenlagt blev der abnet et omrade pa 398 m2. Aktivitetsomradet rummer flere keramikrige gruber, ildsteder samt en kogestensgrube. Pa baggrund af keramikken kan oldtidsagrene og grubekomplekset dateres til omtrent den samme periode: yngre bronzealder-forromersk jernalder med en koncentration i forromersk jernalder periode 1. Aktivitetsomradet er tegnet i 1:10 til 1:50, oversigtskortene er 1:75 til 1:250 og enkelte ovrige anlaeg er tegnet i 1:20.
Denne rapport praesenterer resultater fra et netop afsluttet forskningsprojekt, der har haft fokus pa sundhedsplejens tilrettelagte ekstra indsatser over for sma born og deres foraeldre. Projektet har forlobet over en periode pa cirka 3 ar fra 2014 til 2017, hvor born, foraeldre og sundhedspleje er blevet fulgt og har deltaget med deres tid og interesse.Rapporten er baseret pa et selvstaendigt forskningsprojekt, der har haft fokus pa en raekke saerlige ekstra indsatser, som sundhedsplejen har udfort gennem en trearig periode i Kobenhavns Kommune, men udgor pa samme tid en del af et samlet forskningsprojekt, som overordnet har fokus pa betydningen af sundhedsplejens arbejde med tidlige og forebyggende indsatser.
For Muesum for Thy og Vester Hanherred er der undersogt hvorvidt der kan observe-res hvor meget, og i sa fald med hvad et marksystem ved Osterild dateret til lige om-kring 500 ar f.Kr., dvs. pa overgang mellem bronze- og jernalder, har vaeret godsket.For at belyse dette, er jordprover indsamlet ved molleplads 7 som var datidens land-brugsland (dvs. indmark), og som reference, Molleplads 3 som tolkes som datidens graesningsoverdrev (dvs. udmark) ud godskning. Der er anvendt en ny multigrund-stofs baseret tilgang til at belyse tilforslen af godning til markerne, og ikke blot den traditionelle metode baseret pa fosfat alene. Jordproverne er indsamlet fra udvalgte horisonter, torret, nedknust og oplost vha. 4-syrer inden 36 grundstoffer er analyse-ret i syreudtraekket ha. ICP-MS metoden. Derudover er jordens tekstur bestemt samt C og N. Endelig er en samlet multivariat statistisk analyse (PCA) lavet pa dataene in-den en geoarkaeologiske tolkning af de samlede resultater.Dataene viser, at al flyvesandet kun har faet indblandet meget lidt sand- og gruspartikler fra omrader hvor der ikke findes helt den samme flyvesand. Indholdene af kulstof og kvaelstof viser ikke noget entydigt billede pga. de varierende bevarings-forhold siden jernalderen, men forskelle i indholdet af traekul bor undersoges naer-mere for evt. indflydelse pa datidens dyrkningspotentiale. Der er kun sma forskelle i indholdene af plantenaeringsstoffer imellem de pro-ver vi har fra ind- og udmarkerne pa stedet, og ikke nogle som er signifikant forskel-lige. PCA analysen viste at de tidligere dyrkede jorde var en adskilt gruppe fra de ikke-dyrkede jorde. Indbydes relationer imellem de forskellige grundstoffer i jordpro-verne kunne alene tolkes som geologisk betinget.
For Muesum for Thy og Vester Hanherred er der undersogt hvorvidt der kan observe-res hvor meget, og i sa fald med hvad et marksystem ved Osterild dateret til lige om-kring 500 ar f.Kr., dvs. pa overgang mellem bronze- og jernalder, har vaeret godsket. For at belyse dette, er jordprover indsamlet ved molleplads 7 som var datidens land-brugsland (dvs. indmark), og som reference, Molleplads 3 som tolkes som datidens graesningsoverdrev (dvs. udmark) ud godskning. Der er anvendt en ny multigrund-stofs baseret tilgang til at belyse tilforslen af godning til markerne, og ikke blot den traditionelle metode baseret pa fosfat alene. Jordproverne er indsamlet fra udvalgte horisonter, torret, nedknust og oplost vha. 4-syrer inden 36 grundstoffer er analyse-ret i syreudtraekket ha. ICP-MS metoden. Derudover er jordens tekstur bestemt samt C og N. Endelig er en samlet multivariat statistisk analyse (PCA) lavet pa dataene in-den en geoarkaeologiske tolkning af de samlede resultater. Dataene viser, at al flyvesandet kun har faet indblandet meget lidt sand- og gruspartikler fra omrader hvor der ikke findes helt den samme flyvesand. Indholdene af kulstof og kvaelstof viser ikke noget entydigt billede pga. de varierende bevarings-forhold siden jernalderen, men forskelle i indholdet af traekul bor undersoges naer-mere for evt. indflydelse pa datidens dyrkningspotentiale. Der er kun sma forskelle i indholdene af plantenaeringsstoffer imellem de pro-ver vi har fra ind- og udmarkerne pa stedet, og ikke nogle som er signifikant forskel-lige. PCA analysen viste at de tidligere dyrkede jorde var en adskilt gruppe fra de ikke-dyrkede jorde. Indbydes relationer imellem de forskellige grundstoffer i jordpro-verne kunne alene tolkes som geologisk betinget.
Der har laenge vaeret et saerligt forhold imellem filosofi og paedagogik. I dag er forholdet blevet ensidigt. Saledes har den moderne filosofi isaer koncentreret sig om at udvikle den paedagogiske filosofi som en saerlig underdisciplin. Oprindeligt var forholdet mellem filosofien og paedagogikken imidlertid mere gensidigt. Saledes har der ogsa vaeret en filosofisk paedagogik. Filosofien indeholder nemlig ikke mindst en filosofisk livskunst, der satte fokus pa, hvordan mennesket skulle leve sit liv for at opna et godt liv. Denne tekstsamling saetter netop fokus pa den filosofiske paedagogik, og den betydning som den filosofiske livskunst – og terapi – har for paedagogikken.
Dette er ikke en afhandling om Antonio Muñoz Molinas forfatterskab. Det er en afhandling om forfatterskabets bidrag til konstruktionen af kulturel erindring om Den Spanske Borgerkrig og efterkrigstid. Selvom sekundærlitteraturen om Muñoz Molina er omfattende, foreligger der endnu ikke et større arbejde, der fokuserer på forfatterskabets bidrag til den kulturelle erindring i Spanien. Det er mit håb, at jeg med denne afhandling kan ændre på det forhold. Udgangspunktet for min læsning vil være, at Muñoz Molina gennem sit forfatterskab forsøger at finde et adækvat æstetisk udtryk til erindringen om en så konfliktfyldt fortid som Den Spanske Borgerkrig. I forlængelse heraf vil jeg fokusere på litteraturens funktion i forhold til at opnå social forsoning mellem to stridende parter. Jeg mener i den forbindelse, at en læsning af forfatterskabet kan give anledning til refleksion over forholdet mellem sociale bevægelser og kunstnerisk diskurs. Det handler med andre ord om, hvordan vi skal forstå os selv som individ og samfund, og hvilken rolle fortiden skal spille i den forståelse. Min tilgang vil til en vis grad minde om traditionelle forfatterskabslæsninger, der i spændet mellem kontinuitet og forandring ofte sigter mod en periodisering. Omvendt adskiller min læsning sig herfra i den forstand, at jeg vil opretholde spændet, men samtidig forsøge at opfatte forfatterskabet som ét samlet – om end modsætningsfyldt – argument i den spanske erindringsdebat. Mine læsninger følger ikke én stringent teori eller overbevisning anden end den, at det at læse litteratur er en handling i det sociale. Derfor vil min analyse ikke være lukket om den litterære tekst, men derimod udfolde sig i samspil med andre sociale diskurser i samfundet. Jeg vil derfor inddrage elementer, der spænder over litteraturteoretiske retninger, som f.eks. narratologien og receptionsæstetikken, men også trække på kulturelle erindringsstudier samt sociologiske og samfundsteoretiske overvejelser om individuelle og kollektive identitetsdannelsesprocesser. Mit arbejde med Muñoz Molina har indtil nu udmøntet sig i tre publicerede artikler samt et kandidatspeciale med titlen ’La Globalización de la Memoria Española’ – En læsning af Antonio Muñoz Molinas senere forfatterskab (2000-2010). Den nærværende afhandling er naturligvis skrevet i forlængelse af disse, hvorfor tanker og formuleringer vil gå igen i teksten. Jeg vil undertiden henvise til disse artikler, der følgelig også vil figurere i bibliografien. Slutteligt vil jeg benytte lejligheden til at takke familie, venner, kollegaer og vejledere, der har støttet mig i arbejdet. En speciel tak skal lyde til medlemmerne af forskningsgruppen La memoria novelada – Ana Bundgaard, Juan Carlos Cruz Suárez, Diana González Martín, Palle Nørgaard og Hans Lauge Hansen – samt Antolín Sánchez Cuervo, der var så venlig at tilbyde mig et uvurderligt forskningsophold på CCHS-CSIC i Madrid.
”Cross-over” er en kategori, der dækker over bevægelser mellem kriminalitet og bandetilhør til politisk og religiøs ekstremisme. Den er opstået i kølvandet på Omar El-Husseins terrorangreb i København foråret 2015. Kategorien refererer til en bestemt type bevægelse og kan derved medvirke til at skabe blinde pletter, fordi ordet tenderer til at rette vores opmærksomhed på én smal og lineær bevægelse fra kriminalitet og bandetilhør til islamisk ekstremisme. Denne pjece giver et billede de komplekse bevægelsesmønstre i og på tværs af kriminelle netværk, bander, rockere og ekstreme grupper. Den giver en nuanceret forståelse af de veje ind, processer og perspektiver, der er nødvendige at begribe, når man skal udvikle og arbejde med forebyggelse af radikaliseringPjecen er skrevet af forskere ved DPU, Aarhus Universitet og er finansieret af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Denne rapport er skrevet pa baggrund af sporgeskemaundersogelsen – Navigating in Higher Education (NiHE) – der rummer besvarelser fra 1410 bachelorstuderende og 283 undervisere fordelt pa ni uddannelser fra Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab, Historie, Nordisk sprog og litteratur, Informationsteknologi, Biologi, Fysik, Medicin, Odontologi og Folkesundhedsvidenskab. NiHE undersogelsen er gennemfort i efteraret 2015 og vinter 2016, og den har til formal at generere data til almen undervisningsudvikling og rummer derfor bade faglige, sociale og personlige perspektiver pa undervisning.
Naervaerende rapport beskriver resultaterne fra en undersogelse af hvordan – og i hvilket omfang – paedagoger i danske daginstitutioner inddrager de paedagogiske laereplaner i deres faglige refleksioner og praksis. Saledes belyser undersogelsen pa sin vis et centralt aspekt af paedagogen som didaktiker. Metodisk er undersogelsen gennemfort som en elektronisk baseret sporgeskemaundersogelse med en blanding af kvantitative og kvalitative elementer. Muligheder for uddybende fritekstsvar supplerede fastlagte udsagn som respondenten skulle forhold sig til pa en Likert skala. Det teoretiske udgangspunkt var dynamisk didaktik, og saledes en forstaelse af didaktik som refleksion over, gennemforsel og evaluering af planlagt paedagogisk praksis.Resultaterne peger samlet pa, at de paedagogiske laereplaner spiller en vaesentlig rolle for paedagogerne i deres arbejde, primaert i forhold til den overordnede planlaegning og refleksion, samt i forhold til dokumentation og evaluering. Laereplanerne opleves som ressourcekraevende, men som et redskab til at lofte fagligheden og kvaliteten af det paedagogiske indhold, primaert indenfor det almenpaedagogiske omrade. De fleste paedagoger oplever at have mulighed for at deltage i, og saledes praege, det lobende arbejde med at revidere og justere institutionens laereplan. Da resultaterne ogsa peger pa en (relativt) svag forbindelse mellem laereplanen og hverdagens planlaegning, er en implikation af denne undersogelse en videre udforskning af netop laereplanens rolle i den konkrete paedagogiske praksis.
An important aspect of the 1979 Peace Treaty between Egypt and Israel was normalisation through cooperation. However, this has proven difficult; especially the ‘Arab street’ has been against the collaborative activities. After the Arab Spring, it has been questioned whether the Peace Treaty would be upheld. In order to understand the future of the Egyptian-Israeli peace, this paper uses a geographical approach to examine why agrarian cooperation between the two countries has succeeded when other areas of cooperation struggle. The paper draws on different fields of research – agrarian politics in Egypt, notably land reclamation, and the political economy of The Peace Treaty. These are combined through a geographical gaze focussing on the production of landscape and the construction of space/place. Agricultural cooperation took off when it began to concern desert agriculture. For Egypt, cooperation within this field could be justified through existing discourses of agrarian development by transfer of technology and know-how. For Israel, training courses in particular served as a means to normalisation through image politics. It is concluded that the (spatial) conditions for agricultural cooperation were unique. Thus, despite its continuation, agricultural cooperation in itself holds little hope for the future of the Egyptian-Israeli peace politics of cooperation.
