”Unge, eksistens og Covid19”

Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund(2023)

引用 0|浏览3
暂无评分
摘要
Den Covid19-relaterede samfundsmæssige nedlukning kan ses som en krise, der kan forstyrre unges værens-betingelser og tydeliggøre eventuelle eksistentielle udfordringer. Covid19- nedlukningen kan dermed benyttes som en synkron indgang til at belyse de eksistentielle dimensioner af unges liv, hvordan de håndterer kriser, og hvilke psykologiske, sociale og trivselsmæssige følgevirkninger forandringerne i deres livsbetingelser har. Studiet ønsker derfor at udforske: Hvordan oplever unge sig selv og det, der er vigtigt for dem i livet, og hvilke eksistentielle temaer træder frem i relation til Covid19? Studiet anvender en kvalitativ forskningsmetodologi. Analysen anvender udvalgte begreber fra Søren Kierkegaard, Martin Buber og Martin Heidegger i interaktion med interviewmaterialet til fortolkningen af deltagernes oplevelser. Via semistrukturerede interviews blev 19 unge interviewet på Zoom de første dage efter skolernes åbning efter anden Covid19-nedlukning. 16 piger og 6 drenge mellem 16 og 17 år deltog. Interviewene varede mellem 15 og 46 minutter.De unges beskrivelse af Covid19 fokuserede på nedlukningen af samfundet, og de deraf ændrede værens-betingelser tydeliggjorde et alternativ til en præstationsorienteret tilværelsestolkning. Fortolkningen af analysens temaer peger på, at den etiske livsfære og det mellemmenneskelige møde af affektiv karakter er afgørende for de unges vej igennem eksistentielle udfordringer og oplevelsen af at være og blive sig selv. Studiets fund kan bidrage til prioritering i pædagogisk praksis og til et generelt fokus på betydningen af eksistentiel sundhed, og dermed forebyggelse af mistrivsel og mentale udfordringer blandt unge.
更多
查看译文
关键词
covid19”,”unge,eksistens
AI 理解论文
溯源树
样例
生成溯源树,研究论文发展脉络
Chat Paper
正在生成论文摘要