This editorial introduces the 13 articles published in Læring og Medier (LOM) #31. Generative AI in Nordic higher education: cases and pedagogical implications. The didactic triangle is applied as an analytical lens to examine how GenAI affects teaching in the cases presented in this issue and, potentially, higher education more broadly. In this context, it is worth noting that the editorial uses the concept of ”didactics” in the Nordic-German sense, referring to the careful planning of teaching and learning activities. The editorial examines and explains how GenAI affects the relationships between educators, students, and subject matter (content), that is, the three original actors in the didactic triangle. In doing so, the editorial argues that GenAI does not merely function as an educational technology that can be described through the existing relationships and actors of the didactic triangle. Rather, GenAI should be incorporated as an active fourth actor in the triangle, positioning itself between the original three. Based on the cases provided in the issue, the three original relationships in the didactic triangle are analysed in the context of GenAI-mediation, including the identification of verbs that describe the relationships among the three original actors and GenAI. The editorial concludes that the challenge ahead is not whether to use GenAI, but how educators, students, and institutions can reclaim didactic agency by shaping the conditions under which GenAI can strengthen — rather than erode or short-circuit — meaningful relationships between educators, students, and content.
Dette studie undersøger, hvordan generativ kunstig intelligens og maskinlæring integreres i læreruddannelsens undervisning, specifikt inden for dansk og matematik. Gennem et designbaseret studie undersøges didaktisk transposition, dvs. processen hvor disciplinær viden omdannes til undervisningsviden af læreruddannere. Artiklen fremhæver udfordringer og potentialer ved AI-integration og understreger behovet for, at fremtidige lærere udvikler AI-literacy som en afgørende kompetence. Analysen, der er baseret på observationer og interviews, viser, at læreruddannere er pionerer i at forme komplekse undervisningsforløb ved at kombinere etiske, computationelle og praktiske perspektiver for at gøre AI tilgængeligt og meningsfuldt for studerende. Selvom processen er krævende og ofte møder didaktisk tøven, lykkes det at udvikle transformative tilgange til AI-teknologi gennem undersøgende og afprøvende aktiviteter.
Artificiell intelligens integreras alltmer i vårt samhälle, vilket är ett av skälen till att högre utbildning behöver anpassa sig efter denna samhällsförändring. Det innebär också att alternativa diskurser till en förbjuden AI-användning har trätt in på spelplanen för utbildning, vilket i sin tur ger behov av nya kriterier eller spelregler. Det är mitt i den förändringsprocessen som den här studien har genomförts. Syftet är att undersöka hur handledares sociala praktiker förändras när studenter tillåts använda AI för sitt examensarbete. Kvalitativa intervjuer med åtta handledare har analyserats med hjälp av kritisk diskursanalys, vilket resulterade i fyra praktiker: prövande praktik, stödjande praktik, differentierande praktik och kontrollerande praktik. I analysen framkom även en spänning mellan de två första praktikerna, vilka ger uttryck för en mer framtidsorienterad, progressiv syn på examensarbetet, och de två sistnämnda praktikerna, som mer handlar om att bevara det traditionella sättet att tänka kring examensarbetet. Resultaten visar att AI’s inträde på den spelplan som är examensarbetet, tenderar att väcka frågor om hur universitetslärare ser på utbildning och kunskap. Vad examensarbetets sociala praktik blir när AI tillåts är inte något givet eller självklart. Istället prövas gränser och teknik och görs användbart inom examensarbetets rådande regler och riktlinjer.
Denne artikel er baseret på en fokusgruppeundersøgelse, som udforsker kendetegn ved professionsbachelorstuderendes digitale studiekompetencer. Undersøgelsen fokuserer på, hvad studerende vælger, hvordan de forhandler, og hvilke motiver der styrer deres valg. Studerende baserer de fleste valg på personlige forestillinger, præferencer og tidligere erfaringer fra folkeskolen og gymnasiet. De studerendes forhandlingspraksis foregår som en underforstået og implicit overenskomst, og undersøgelsen finder også, at de studerendes valg er motiveret af nemhed, hurtighed og tilgængelighed af de digitale værktøjer. Undersøgelsen viser, at studerendes digitale studiekompetencer domineres af ‘flokmentalitet’ og produkttænkning, mens procestænkning er fraværende. Artiklen diskuterer, hvordan faktorer som fx institutionelle logikker, tid, tempo og manglende strategisk fokus kan have indvirkning på studerendes studiekompetence.
Dette studie bidrager til aktuel forskning om generativ kunstig intelligens (GAI) og feedback på videregående uddannelser ved at undersøge, hvordan kandidatstuderende på et undervisningsforløb om vejledning forholder sig til chatbots som en 'relevant other' (Carless & Young, 2024) i formative feedbackprocesser. Med afsæt i Bakhtins (1981) dialogforståelse og et longitudinalt mixed-method studie viser vi tre forskellige måder, studerende reagerer på chatbot-stemmer: en positiv, en skeptisk og en 'ramt' respons. Vores analytiske fund viser de studerendes emotionelle ambivalens samt spændinger mellem tillid/mistro og accept/afvisning af chatbot-stemmer. Disse spændinger afføder forskellige forståelser af, hvad det betyder at være kritisk i en akademisk kontekst, samt en ambivalens mellem at forvente ”de rigtige svar” fra chatbots og at engagere sig i en dialogisk læringsproces. Vi argumenterer for, at anerkendelsen af disse emotionelle spændinger er afgørende for at realisere GAIs læringspotentiale (Maurya & DeDiego, 2023) i både akademisk arbejde og fremtidig vejledningspraksis.
Udgivelsen af OpenAI's ChatGPT i 2022 markerede en ny æra i AI-støttet uddannelse og satte fokus på både fordelene og udfordringerne ved chatbots i undervisningen. Bekymringer om overfladisk læring og potentielt misbrug af AI har gjort undervisere tilbageholdende med at implementere sådanne værktøjer. Artiklen undersøger gennem Hanne Arendts teorier om ”the human condition” etiske og pædagogiske perspektiver på AI i videregående uddannelser. Casestudiet er baseret på screendumps fra studerendes brug af ChatGPT i skriftlige opgaver samt fokusgruppeinterview. Artiklen undersøger, hvordan brugen af AI påvirker de studerendes læreproces set i lyset af Arendts begreber vita activa og vita contemplativa, og hvordan tillid og transparens mellem studerende og undervisere kan styrkes for at sikre en ansvarlig og kritisk anvendelse af teknologien. Artiklen analyserer data fra 70 studerende på tredje til syvende semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Gennem en tematisk analyse og diskussion af resultaterne i forhold til Arendts begreber vita activa og vita contemplativa søges en nuanceret forståelse af AI’s rolle i undervisningen med henblik på at udvikle pædagogiske rammer, der fremmer akademisk integritet og kritisk tænkning. Artiklen tilbyder en model med initiativer, der kan bidrage til at skabe transparens og tillid omkring brugen af AI i læringsrummet.
This study examines the integration of an Artificial Intelligence (AI) feedback coach in a peer feedback activity. Participants provided peers with feedback on their assignments. While providing feedback, they either received real-time adaptive AI coaching (intervention group) or not (control group). Feedback comments from participants were analyzed concerning content, text complexity, and sentiment. Survey responses were coded for sentiment and themes. Results show adverse effects of the AI feedback coach. Intervention group participants’ feedback included fewer reflective questions and adhered less to criteria. They provided shorter, more complex feedback. Students indicated mixed views on the AI feedback coach, with some finding it helpful and others distracting. A notable subset of students stated overreliance on the AI coach, prioritizing its validation over their own judgment. Results suggest that AI tools need thoughtful integration, possibly with additional scaffolding to counteract overreliance and avoid negative impact on peer feedback quality and feedback experience.
Denne artikel undersøger, hvordan computational play kan integreres i daginstitutioner som en metode til at fremme både børn og pædagogers computationelle forståelse. Med rammen læs, lær og leg introduceres unplugged-aktiviteter, hvor pædagoger understøtter børns møde med computationelle-begreber som algoritmisk tænkning, mønstergenkendelse og dekonstruktion. Undersøgelsen er forankret i et sociomaterielt perspektiv og bygger på videoobservationer i to børnehaver, hvor samspillet mellem børn, pædagoger og materialer analyseres. Artiklen anvender et sociomaterielt perspektiv og baserer sig på kvalitative data fra observationer og analyser af børn og pædagogers interaktioner med materialer og aktiviteter i to danske børnehaver. Resultaterne viser, hvordan computational play opstår i spændingsfeltet mellem orden og kaos. Denne balance skaber en dynamik, hvor børn både støttes af strukturerede rammer og får frihed til kreativ udfoldelse og til at eksperimentere. Artiklen bidrager med indsigt i, hvordan pædagoger gennem computational play kan understøtte børns begyndende computationelle tænkning i en legende kontekst.
Flere studerende søger ind på videregående uddannelser inden for it- og STEM-området og skal introduceres til programmering. Mange studerende oplever læringskurven i introducerende programmeringskurser som meget stejl og er særligt udfordrede i forståelsen af, hvordan de forskellige programmeringsbegreber skal anvendes i praksis. Undervisningen er ofte meget øvelsesbaseret, og underviseren er ofte udfordret med at hjælpe alle studerende på holdet. Her har chatbots baseret på generativ kunstig intelligens (GenAI) vist sig som en mulig støtte. I dette studie undersøges de programmeringsaktiviteter, som studerende anvender GenAI til, og teknologiens potentielle indvirkning på de studerendes læringsudbytte. Undersøgelsens empiri er baseret på observationer fra et kursus i programmering og en spørgeskemaundersøgelse, hvor (N=30) studerende har deltaget. Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at AI-baserede chatbots som ChatGPT kan spille en værdifuld rolle i programmeringsundervisning ved at støtte studerende i at udvikle deres computationelle praksisser og problemløsningsevner, når teknologien indgår i et samskabende system med andre aktører. Samtidig kan AI-baserede chatbots være med til at aflaste underviseren ved at svare på studerendes spørgsmål, så underviseren har mulighed for at indgå i andre læringsaktiviteter.
AI-assistenter anvendes i stigende grad på videregående uddannelser (Abgaryan, Asatryan, & Matevosyan, 2023; Hashmi, Li, Parise, & Shankaranarayanan, 2024; Spanos, 2024) til individuel læring. Forskning om AI-assistenters rolle i holdundervisning er begrænset (Kim et al. 2022). Dette studie undersøger, hvad der sker i læringsrummet, når undervisning faciliteres gennem Copilot på et helt hold en hel dag og er relevant for undervisere. Metodisk blev indsamlet via deltagerobservation, mobiletnografi og fokusgruppeinterviews, samt analyseret gennem en kvalitativ tolags analyse med induktiv og deduktiv kodning. Undersøgelsen viser, at de multimediedesignstuderende på erhvervsakademi Zealand oplevede AI som en smart lærings- og responsmaskine til faglig dialog. Resultatet indikerer flere udfordringer end muligheder. AI’s ustabilitet flyttede fokus fra faglighed til teknik, og overfladiske svar skabte faglig usikkerhed blandt studerende. Eksperimentet bidrager med ny viden, der fremhæver vigtigheden af at kombinere AI med traditionelle læringsmetoder og kilder, samt at AI-assistenter i holdundervisning kræver tydelig struktur og vejledning.
Research on higher education students’s digital study practices and generative artificial intelligence (GAI) is lacking. GAI is envisioned to positively influence students’ learning by providing tailored and diverse feedback on texts. However, research also suggests that students use GAI unethically or uncritically, possibly leading to issues with deep learning, cognitive growth, and problem-solving skills. This paper further discusses digital study practices by employing two theoretical views on education, Bildung and sociomaterialism. Thinking with theory is a postqualitative approach that situates the researcher, materials, and theories within a study as active participants. The study investigated human and nonhuman (GAI, course literature) involvements in two PowerPoint presentations in a Finnish higher education bachelor course. It points to speculative and hesitant human and nonhuman interplays troubling the Bildung (i.e., epistemic and ethical) processes.
This study explores the utilization of Generative Artificial Intelligence (GenAI) in Journal Club (JC) sessions within Biomedical Laboratory Science (BLS) education, using ChatPDF. Focusing on case studies of 6th semester students, our research combines observational and tracking methodologies to assess student engagement with ChatPDF. Guided by a conceptual framework comprising self-efficacy with agency, digital literacy, data use, and critical analysis, the study examines students’ interactions with ChatPDF across three JCs. This research utilizes sequential mixed methods design, incorporating data from surveys and interviews, gaining deeper insights into students’ experiences and perceptions regarding GenAI. Findings show that while some students strategically used ChatPDF to support comprehension, preparation, and discussion, others relied on it primarily for translation or surface-level understanding. High self-efficacy was associated with deeper engagement and autonomous use of the tool, whereas lower self-efficacy often led to limited or passive interaction. While this study shows that GenAI has the potential to assist students in overcoming educational challenges, it also sheds light on the pitfalls associated with over-reliance on GenAI, the need for preserving student agency, and the importance of ensuring ethical and meaningful learning experiences.
Forskningsspørsmålet i denne studien er: Hvordan opplevde masterstudenter interaksjonen med chatbots i arbeidet med å forstå en fagartikkel? Gjennom studien har vi observert at studentene benyttet chatboten på ulike måter, og at disse ulike tilnærmingene fører til varierende former for kunnskapstilgang. For å analysere hvordan chatbots påvirker studentenes kunnskapsproduksjon anvender vi aktør-nettverk-teori (ANT) (Latour, 2005). Ved å studere samspillet mellom studentene, oppgaven, chatboten og fagartikkelen, ser vi hvordan disse fire elementene fungerer som aktører i nettverk. ANT gir oss et rammeverk for å forstå hvordan teknologi, i form av chatbots, bidrar til å forme læringsprosesser og kunnskapsdannelse. Empirien i denne studien er refleksjonsnotater fra studenter i et deltids masterprogram for lærere, der de beskriver sine erfaringer med bruken av chatbots i møte med fagartikler. Gjennom analyse av aktørene i nettverket og deres rolle, synliggjøres studentenes interaksjoner med chatbots og hvordan disse blir brukt for å skape en dypere forståelse av faginnholdet. Analysen gir innsikt i de ulike måtene studentene tilnærmer seg chatbots på, og hvilken type samarbeid disse interaksjonene legger til rette for. Dette bidrar til å kartlegge relasjoner og interaksjoner mellom de ulike aktørene. Refleksjonsnotatene ble analysert i lys av ANT, med det fokus å avdekke de sosiale nettverkene som oppstod. Studien viser at chatbotens rolle hadde stor betydning for dynamikken i nettverket. Studien konkluderer med at aktørskapet i nettverket oppstår i samspillet mellom aktørene og ikke noe som ligger iboende i chatboten. Studien belyser hvordan dette samspillet påvirker studentenes læringsprosesser og kan brukes til å tilpasse undervisningsmetoder.
Inden for uddannelsesområdet er der stigende interesse for at bruge generativ kunstig intelligens (GenAI) i undervisningen. Dette eksplorative casestudie fokuserer på, om GenAI kan understøtte videnskonstruktion og kollaborativ læring i videregående uddannelser. Gennem analyser af kvalitative data, herunder interaktioner, fokusgruppeinterviews, skriftlige opgaver og logfiler fra ChatGPT, undersøges det, om GenAI-værktøjer kan skabe dialog og styrke samarbejdet mellem studerende i arbejdet med kursuslitteratur. Med afsæt i Computer-Supported Collaborative Learning (CSCL) samt vores empiriske data argumenterer vi for, at meningsfuldt engagement med GenAI kan stimulere de studerendes videnskonstruktion. Dette sker særligt igennem eksplorative samtaler i arbejdet med og omkring ChatGPT. Resultaterne tyder på, at GenAI-værktøjer og en klar opgavestruktur kan understøtte de studerendes indbyrdes dialoger, hvilket potentielt kan føre til øget videnskonstruktion.
Artiklen præsenterer en undersøgelse af gymnasieelevers anvendelse af generative AI-værktøjer som kognitive partnere til skolearbejde. Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt elever (n=546) og elevinterviews (n=18), og den er baseret på et gymnasieprojekt, hvor 22 lærere på tre skoler har gennemført undervisningsforløb med inddragelse af AI-værktøjer. Undersøgelsen viser, at eleverne ser den største anvendelighed i at anvende AI-værktøjer til at få forklaringer på faglige emneområder samt forklaringer på, hvordan de løser en opgave. Eleverne vurderer i langt mindre grad, at AI-værktøjer er velegnede til at udarbejde besvarelser, der kan anvendes direkte i afleveringer. På baggrund af undersøgelsen opstiller artiklen et begrebsapparat, der bidrager med ny viden om forskellige arbejdsmetoder for elevernes brug af AI-værktøjer til skolearbejde; eleverne anvender AI-værktøjer til udarbejdelse, forberedelse, inspiration, revision, fedback og forklaring. Undersøgelsen viser, at eleverne bruger AI-værktøjer som kognitive partnere, men synes også at udvide dette koncept ved at beskrive chatbots som kunstige mennesker, der indtager roller som lærere eller peers.
Artiklen undersøger fire centrale temaer i forskningen om AI-chatbots som lærings- og undervisningsassistenter på videregående uddannelser med særligt fokus på humanistiske fag. Forfatterne påpeger, at den datalogisk orienterede AIED-litteratur ofte hviler på et kognitivistisk og individualistisk læringssyn, hvor AI-chatbots ses som en mulighed for at personalisere undervisning og effektivisere læreprocesser. Artiklen argumenterer for, at denne forskning overser betydningen af sociale og situerede læreprocesser, underviserens rolle som vidende ledsager samt forholdet mellem tekst og erkendelse. Med afsæt i en antropologisk og praksisorienteret tilgang vises det, at studerendes brug af generativ AI rejser grundlæggende spørgsmål om formålet med humanistiske uddannelser og den refleksive tænkning, der kræves for at lære i dybden. Artiklen bygger på etnografiske studier af kandidatstuderendes anvendelse af AI-chatbots i deres studiepraksis. Forfatterne konkluderer, at AI-chatbots kan være nyttige, men også indebærer risici for, at læsning og skrivning reduceres til overfladisk informationsbehandling, hvilket kan underminere kerneværdierne i humanistisk uddannelse.
Generativ AI (GenAI) vinder frem i uddannelsessammenhænge til understøttelse af tekstproduktion og billedproduktion. Der findes dog begrænset empirisk forsknings-grundlag inden for anvendelsen af AI-billedgeneratorer i undervisningen på videregåen-de uddannelser. Artiklen undersøger, hvordan universitetsstuderende anvender Mid-journey i en faciliteret designproces. Det empiriske fundament bygger på et eksplorativt studie, hvor internationale studerende på kandidatuddannelsen Information Studies på Aalborg Universitet skulle designe en legende tilgang til undervisning på et universitet, hvor Midjourney indgik i designprocessen. Med udgangspunkt i dialogisk teori analyse-res, hvordan Midjourney indvirker på det dialogiske rum mellem de studerende og tek-nologien. Artiklen påviser nødvendigheden af 1) at skabe rum for afprøvning, refleksion og diskussion af brugen af GenAI og 2) nuancerede forståelser af, hvordan teknologier som Midjourney kan indgå som dialogpartnere i gruppeprocesser. Resultaterne viser, at det er vigtigt at balancere brugen af analoge og digitale materialer i designprocesserne, hvor både studerendes kritiske stillingtagen samt tilvalg og fravalg af forskellige materia-ler legitimeres og anerkendes af underviserne.
The study investigates how students perceive, use, and evaluate Generative Artificial Intelligence tools in a BA Academic English Writing course. Tools like ChatGPT, Quillbot, and Grammarly have transformed traditional study aids, enhancing the writing process. The research question is: How do students' perceptions of using Generative AI (GAI) as a tool for academic English writing evolve over the course of an academic writing class immediately after the public launch of the large language model (LLM) ChatGPT? The study considers Warschauer et al.’s three paradoxes arising from using GAI for second language writing: the imitation contradiction, the rich get richer contradiction, and the with or without contradiction. Methodology includes pre- and post-course surveys with qualitative questions to capture students' views before and after using GAI. Content analysis reveals varied opinions, from enthusiasm for GAI's efficiency to concerns about academic dishonesty and creativity hindrance. Students also worry about grading bias and increasing exam difficulty. The study underscores the need for balanced and responsible GAI integration to enhance individual efforts and skills while acknowledging potential benefits and risks.
Generative artificial intelligence provides both challenges and opportunities for higher ed-ucation. Few studies to date have accounted for student experiences of purposeful use of generative AI. This article reports on a mixed methods study of two university classes using ChatGPT to generate feedback on written assignments. Students’ attitudes were collected through a survey, lab reports, and in-class discussions. The analyses show that students experienced their role as feedback receiver qualitatively different in the AI feedback situa-tion compared to teacher- and peer feedback, because they themselves had to assume all the responsibility for the critical judgment of prompts and replies. Students felt that asking ChatGPT for feedback was more frustrating but emotionally easier than asking peers or teachers, which points to important differences in the dynamics of sociality and interaction between feedback receivers and human vs. AI feedback givers.
