Test- og undersøgelsesmetode på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet udgør et bærende fag i den psykologfaglige professionsuddannelse. Fagets basismodul bestod indtil efteråret 2018 af 3 timers forelæsninger fordelt over 9 uger. Med udgangspunkt i pædagogiske modeller, de studerendes evalueringer samt forelæsernes erfaringer med faget blev forelæsningsrækken i 2019 omlagt til workshopbaseret undervisning. Omlægningen resulterede i bedre fagevalueringer, særligt i forhold til de studerendes oplevelse af aktiv involvering i kurset samt deres mulighed for afprøvning af forståelse af stoffet og for tilbagemelding vedrørende deres faglige præstationer. Formålet med denne artikel er at beskrive de didaktiske overvejelser bag fagomlægningen samt give et indblik i, hvordan disse overvejelser blev omsat til praksis og modtaget af de studerende. Håbet er, at inspirere andre til at iværksætte tilsvarende tiltag.
En fornyet satsning på problembaseret læring (PBL) i en dansk ingeniøruddannelse har haft til hensigt at skærpe den pædagogiske profil. Noget tyder dog på, at PBL er blevet en flydende betegnelse for mange forskellige forståelser, hvilket har skabt uklarhed om forløsningen af PBL’s potentiale. Med udgangspunkt i Adele E. Clarke et al.’s situationsanalysetilgang kortlægges diskursive spændingsfelter, hvor forskellige positioner afspejler modsatrettede forståelser af PBL’s formål, didaktik, implementeringsstrategier og sammenhæng med ingeniørfaglighed. Analysen viser, at PBL både forstås som pædagogisk ideal og som strategisk redskab i organisatoriske forandringsprocesser. Der identificeres spændinger mellem ambitioner om deltagerstyret projektarbejde og hensyn til fagdisciplinær vidensopbygning. Artiklen viser et diskursivt felt præget af både idealisme og pragmatik, og den bidrager metodisk ved at introducere positionskort som redskab til at analysere organisatoriske forståelser og dilemmaer i implementeringen af PBL. Samlet peger studiet på en flertydig og dilemmafyldt fortolkningskontekst, hvor modsatrettede hensyn, rationaler og diskurser sameksisterer og former pædagogisk praksis.
This article examines how dialogue circles can facilitate critical engagement with sensitive topics, such as racism and privilege in a predominantly white higher education classroom. Drawing on a situated pedagogical intervention, the study explores how dialogue circles support collective knowledge production, embodied learning, and democratic participation when teaching sensitive and politically contested topics. The analysis highlights both the pedagogical potentials of dialogue circles, such as fostering vulnerability, care, and critical reflection, and the challenges involved in navigating power dynamics and student discomfort. The article contributes to university pedagogy by demonstrating how dialogical teaching can destabilise traditional hierarchies and support engagement with structurally embedded forms of inequality.
Litteratur om studerende, der skriver kandidatspeciale som del af vejleders forskning, er sparsom og efterlyser indsatser på institutionsniveau (Hansen et al. 2020, Wichmann-Hansen et al. 2021). Nærværende artikel præsenterer en ny model kaldet ’Students Included in Research’ (SIiR) for, hvordan universitetet centralt kan skabe medforskerskab, dvs. forskningssamarbejde mellem forskere og specialestuderende. Med et filosofisk hermeneutisk blik (Gadamer 2004) fortolkes 45 semistrukturerede kvalitative forskningsinterview (Kvale 1997) med forskere og studerende om deres deltagelse og meningsskabelse i og med SIiR. Forskerne får udvidet deres forståelse af eget forskningsprojekt gennem de studerendes anderledes perspektiver og får tilført nye typer empiri til forskningsprojektet, som forskerne ikke selv har adgang til at producere. De studerende får udvidet deres læringsrum gennem adgang til aktører, der normalt er utilgængelige for dem. Forskeråbenhed og håndhævelse af studenterselvstændighed (Ankersborg 2022) samt en ligeværdig relation mellem forsker og studerende er afgørende for, at deltagerne kan skabe mening i SIiR.
Artikkelen er et didaktisk bidrag til en selvrefleksiv universitetspedagogikk. Magnússon & Rytzler (2019) påpeker at universitetet i etterkant av Bologna-prosessen preges av instrumentelle tilnærminger som reduserer de pedagogiske sidene ved universitetspedagogikken, og som stjeler underviserens autonomi gjennom et økende fokus på standardisering og effektivt utbytte. De ønsker gjennom sine «universitetsdidaktiske» arbeider å løfte frem hva didaktikk kan bidra med i høyere utdanning, med vekt på å gjenopplive relasjonelle og emansiperende aspekter ved undervisning (Magnússon & Rytzler, 2019, 2022). Dette kan sees i sammenheng med at forskning på feltet universitetspedagogikk har blitt beskrevet som i hovedsak praktisk, og i liten utstrekning har tatt for seg teorioppbygging og begrepsdefinering (Gundem et al., 1990, s. 73; Sarauw & Petersen, 2023; Tight, 2020). Artikkelen presenterer et analyseverktøy for å tenke og snakke om utfordringer knyttet til det artikkelen identifiserer som en balanse mellom vektleggingen av subjekter i undervisning og objekt/objekter for undervisning i høyere utdanning.
Eksaminer er kommet på den universitetspædagogiske dagsorden, akutaliseret af GAI. Eksaminer gør noget ved folk og forløb, som har dyb pædagogisk betydning. I denne debatartikel stiller jeg en række spørgsmål til eksaminer af universitetspædagogisk art og peger på pointer som afsæt for at diskutere, hvordan dansk universitetspædagogik kan arbejde med eksaminer som en del af uddannelserne. Et universitetspædagogisk perspektiv på eksaminer er at fastholde fokus på, hvad de studerende skal lære og kunne – dvs. mere og andet end jura, administration og økonomi. Eksaminer er praksisser, ligesom undervising er, selvom de ofte omtales som former, der mest af alt skal vælges. Der er formentlig andre dynamikker blandt studerende, der skal håndtere forventningerne i eksaminerne, end vi måske antager. Endelig foreslår jeg at dvæle ved ’det, vi er interesserede i at bedømme, om de studerende kan’ – bedømmelsesinteresser – i undersøgelser og diskussioner om eksamenspraksisser.
Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift Titel: Læringsmål & Bedømmelse Årgang 21, Nummer 40/2026 Redaktion Maria Hvid Stenalt, Institut for Kultur og Kommunikation, AAU, ansvarshavende redaktør Anne Mette Mørcke, Centre for Educational Development, AU Ditte Jacobsen, Institut for Teknologiske Uddannelser, KP Lasse X Jensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Rikke Toft Nørgård, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, AU Sidsel-Marie Winther Prag, Roskilde Universitets Administration, RUC Søren Baltzer Rasmussen, TEK Uddannelse, SDU Anders Melbye Boelt, Institut for Kultur og Kommunikation, AAU Sponsoreres af Dansk Universitetspædagogisk Netværk. Udgivet af Marie Lund Nielsen, DUN-sekretariatet.
Danske universiteter afsøger i disse år, hvordan Generativ AI (GAI) kan anvendes i undervisning, forskning og eksamen. Universiteternes pædagogiske centre spiller en central rolle i denne udvikling, særligt i kompetenceudviklingen af videnskabeligt personale. Denne artikel undersøger, hvordan pædagogiske konsulenter og forskere ved syv universiteters pædagogiske centre har udviklet og afprøvet kursusdesign, der understøtter personalets brug af GAI i deres praksis. Artiklen tilbyder tre perspektiver på mødet mellem kursusdidaktik og GAI. Først nuanceres begrebet disruption som et relationelt fænomen, der ændrer undervisnings- og arbejdsgange samt vurderingspraksisser. Dernæst præsenteres en empirisk analyse baseret på dokumentstudier af didaktiske cases, som viser, hvordan kursusdesignere fortolker og anvender GAI i konkrete undervisningssituationer. Afslutningsvis diskuteres, hvordan resultaterne kan informere udviklingen af bæredygtige og institutionelt forankrede kursusformater i universitetspædagogikken.
Artiklen præsenterer en empirisk analyse af vejledningsprocessen mellem universitetsvejledere og studerende med psykisk funktionsnedsættelse – en studentergruppe med en indgribende sårbarhed på studieliv og studiedeltagelse, der prikker til normer og vanemæssige måder at tænke om og praktisere universitetsundervisning og -pædagogik på. Artiklen er ikke optaget af sårbarhedens forestillede årsagssammenhænge, fx diagnostiske beskrivelser, men af sårbarhedens betydning for stilladseringspraksis i vejledningsrelationen mellem den universitetsstuderende og vejleder.
Både selve universitetsundervisningen og rollen som underviser på universitetet er under stærk forandring i disse år. Forandringerne skyldes bl.a. ændringerne i de studerendes forudsætninger og holdninger, ny undervisningsteknologi, ny viden om undervisning og læring på universiteterne, øget fokus på fagdidaktik, og ikke mindst en stærk øget interesse i universitetsundervisning fra det omgivende samfund, med en række regulerings- og styringstiltag til følge.
Problemformuleringen spiller en central rolle i problemorienteret projektarbejde, men studerende opfordres ofte til at formulere den som et spørgsmål – en praksis, der ifølge denne artikel harmonerer dårligt med, hvad det vil sige at formulere et egentligt problem. Med afsæt i John Deweys pragmatistiske forståelse af problemer som spændinger mellem iagttagelse og forventning argumenterer vi for, at spørgsmål og hensigtserklæringer ikke egner sig som sproglige former til problemformuleringen. Vi viser, hvordan anbefalinger i dansk håndbogslitteratur forveksler problemformulering med forskningsspørgsmål, og hvordan denne praksis kan ses direkte afspejlet i studenterprojekter. På den baggrund fremsætter vi konkrete anbefalinger til, hvordan man kan formulere problemer sprogligt, så de kan fungere som det erkendelsesdrivende omdrejningspunkt i akademiske undersøgelser. Målet er at styrke de studerendes evne til at formulere meningsfulde og videnskabeligt relevante problemer og dermed bidrage til en mere reflekteret og praksisnær anvendelse af den problemorienterede pædagogik.
Employability-dagsordenen har bidraget til, at universiteterne har intensiveret arbejdet med at styrke forbindelsen mellem uddannelse og arbejdsmarked. På Københavns Universitet (KU) kommer denne tendens til udtryk i strategiske satsninger, hvor praksisintegrerende undervisningsaktiviteter og samarbejde med eksterne aktører fremhæves som centrale elementer i uddannelserne. Denne artikel identificerer og begrebsliggør de barrierer, som undervisere på KU oplever for at gennemføre praksisintegrerende universitetsundervisning. Barrierer, der samtidig udgør forhindringer for KU’s strategiske ambitioner. Med afsæt i kvalitativt empirisk materiale, herunder interviews med undervisere, identificerer vi seks barrierer, som spænder over didaktiske, faglige, organisatoriske og institutionelle forhold. Artiklen bidrager med et empirisk funderet og nuanceret blik på de vilkår og spændinger, der opstår, når employability-dagsordenen skal omsættes til undervisning i universitetsregi, samt med forslag til, hvordan barriererne kan adresseres ved at identificere handlemuligheder og ansvar på tværs af universitetets aktører.
Redaktion Rikke Toft Nørgård, DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, AU, ansvarshavende redaktør Anne Mette Mørcke, CED - Centre for Educational Development, AU Lasse X Jensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Lotte Rienecker, Freelance Maria Hvid Stenalt, Institut for Kultur og Læring, AAU Ditte Jacobsen, Institut for Teknologiske Uddannelser, KP Sidsel-Marie Winther Prag, Roskilde Universitets Administration, RUC Sponsoreres af Dansk Universitetspædagogisk Netværk. Udgivet af Marie Lund Nielsen, DUN-sekretariatet.
Selv om engelsk i mange år har været det mest populære fremmedsprogsfag på danske universiteter, er antallet af førsteprioritetsansøgere til engelskuddannelserne faldet markant. For at forstå engelskfagets udvikling og begynde at identificere strategiske muligheder er det nødvendigt at betragte både eksterne og interne faktorer. Vi må gøre os vanskelige, men nødvendige overvejelser om 1) det engelske sprogs ændrede status i Danmark, 2) de engelsksprogede landes dalende internationale prestige og ikke mindst 3) indgroede uhensigtsmæssigheder i vores egne fagmiljøers måder at forstå og indrette engelskstudierne på.
Dette nummers individuelle bidrag sætter samlet set fokus på, hvordan dansk universitetspædagogik eksisterer som et fagligt fællesskab, der giver friske perspektiver på både praksis, udvikling og forskning ved at være i kreativ og kritisk dialog med hinanden. DUT 39 indeholder 10 universitetspædagogiske bidrag, der spænder bredt: fra digitale læringsmiljøer, lys og kreative undervisningsmetoder over inklusion og studentercentrerede designs til nye evaluerings- og eksamensformer samt spørgsmål om faglighed og vurdering (herunder peer review-kulturen).
Artiklen undersøger dagslyslaboratoriets pædagogiske relevans i en tid, hvor digitale værktøjer præger arkitektuddannelsen. Med udgangspunkt i en gennemgang af lysundervisningens udvikling og to konkrete undervisningsforløb diskuteres træning af lysiagttagelse i forhold til de studerendes brug af analoge og digitale redskaber. Digitale værktøjer i form af 3D-modeller og simuleringsprogrammer bruges til at foretage analyser og visualiseringer, men de medierer lyset gennem repræsentationer, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i en kropslig sanset erfaring med dagslys og rum. Det analoge dagslyslaboratorie muliggør derimod umedieret sanselig iagttagelse af dagslys i fysiske skalamodeller og understøtter dermed en undersøgende, reflekterende praksis. Artiklen argumenterer for, at laboratoriets multistabile potentiale gør det til et væsentligt redskab for læringsforløb, der kan styrke de studerendes evne til at forbinde iagttagelse, eksperiment og arkitektonisk formgivning. I kombination med digitale redskaber fremstår laboratoriet ikke som en forældet teknologi, men som en modpol og et nødvendigt supplement, der bidrager til en helhedsorienteret læring i dagslys og arkitektur.
The combination of research and teaching is often characterised as a defining principle of the university. In practice, however, linking research and teaching is not simple, and may run the risk of losing sight of students’ learning. This guide provides practical advice for designing courses that foster research-based learning. This involves engaging students in activities of research and inquiry on issues that are not entirely settled as well as creating an environment that supports the development of research competences of a diverse student population. The guide covers key steps in the course planning process – from selecting a topic to organising learning activities and assessment formats.
Artiklen argumenterer for en gentænkning af eksamenssystemet for videregående uddannelser. Eksamen bør ikke udelukkende betragtes som redskab til at vurdere, om de studerende opfylder målbeskrivelsen; eksamen spiller også en rolle i den samlede læreproces. Bedømmelsen af de studerendes præstationer er en proces, hvor intentionen er, at de studerende motiveres til at engagere sig kritisk med fagligt materiale og tilegner sig færdigheder og kompetencer. Bedømmelsesprocesser fungerer derved både som spejl og kompas i undervisningen, idet de reflekterer det fagligt niveau og guider den akademiske dannelse. Teknologiske fremskridt, fx GAI, og et dynamisk arbejdsmarked skaber et presserende behov for at gentænke eksamenssystemet. Uden en tilpasning risikerer det eksisterende system at svigte udviklingen af relevante kompetencer til fremtiden. Artiklen foreslår en differentieret eksamenstilgang, der rækker ud over variation i prøveformater, men som integrerer bedømmelse for og som læring. Tilgangen fremmer faglig og personlig udvikling og styrker sammenhæng mellem bedømmelsesproces og læreproces.
Vi oplever øget efterspørgsel efter aktiviteter, der kan facilitere læring og videndeling i digitale rum. Denne artikel undersøger brugen af kreative audiovisuelle aktiviteter i digitale læringsrum, hvor deltagerne gennem et problem-baseret læringsforløb på 3-4 måneder arbejder med videoaktiviteter såsom grafisk facilitering, videofortællinger og videoskitser. Formålet er at undersøge potentialer og barrierer ved disse aktiviteter i forhold til læring og samarbejde. Resultaterne viser, at kreative audiovisuelle aktiviteter kan fremme refleksion, engagement og samarbejde blandt deltagerne, men også at der er udfordringer med tidsforbrug, studerendes selvtillid og oplevet videnskabelighed i forhold til aktiviteterne. Forløbet er designet og gennemført på en masteruddannelse inden for it og læring på Aalborg Universitet og er blevet gentaget og videreudviklet over tre iterationer med afsæt i en designbaseret tilgang. Artiklen bidrager med anbefalinger til, hvordan undervisere kan integrere sådanne læringsaktiviteter i egen praksis for at skabe interaktive og digitale læringsrum.
Med afsæt i en universitetspædagogisk case om en studerendes trivsel (Qvortrup & Wistoft 2024 samt Lykkegaard & Qvortrup 2024) argumenterer artiklen for, (i) at pædagogisk rettet forskningsviden i dens videnskabsteoretiske diversitet kan reflekteres inden for en niveauteori (Køppe, 2008). Artiklen (ii) konstruerer og begrunder på basis af den nævnte case et sådant niveauteoretisk greb. Og det vises (iii), at der er tale om en pædagogisk niveauteori, da det, der holder niveauerne sammen, er en gennemgående pædagogisk erkendelsesinteresse. Afslutningsvis (iv) argumenterer artiklen for, at det niveauteoretiske greb rummer et udviklingspotentiale for uddannelsesforskning mere generelt.
