Platform-mediated work (PMW) represents a highly unregulated and individualized segment of the labor market, with significant implications for psychosocial work environment and limited occupational health and safety (OHS) management efforts. The use of algorithmic management (AM) by digital platforms extensively directs and disciplines remote workers in PMW, and may exacerbate risks. This study employs the affordance concept initially introduced into safety science by Vicente and Rasmussen in 1992 and later applied in social media studies. Adopting a platform-sensitive approach, this study examines how digital mediation facilitates encounters between platform workers and customers across three types of PMW, and in turn affects harassment among platform workers. The analysis draws on 22 qualitative interviews with young platform workers supplemented by three workshops involving 13 stakeholder participants, informed by the Canadian Knowledge Transfer–Exchange approach. The findings identify three high-level affordances that significantly shape risks of harassment: (1) platforms’ ability to transcend physical space; (2) a digital blurring of private–professional boundaries; and (3) the amplification of asymmetric power relations among platform workers’ customers and platforms, relations that are gendered, classed, and racialized. The type and severity of harassment differ across the three types of platforms explored.

Today, work is increasingly performed on or through various digital platforms. This article aims to study workers at the forefront of digital labour. Drawing on 29 qualitative interviews with professional gamers, influencers, and platform workers, this study explores how digital platform affordances across diverse types of platform-mediated work shape the performance of emotional labour. The article’s main contribution is showing how workers experience the affordances of the platforms and, further, how the affordances of the platforms demand the performance of extensive emotional labour from the workers. This article shows how two high-level affordances mainly contribute to this: the capacity to transcend physical space and the immediacy and multiplicity of the digital distribution of information and data.

Hvert år flytter op mod 90.000 danske unge fra deres barndomshjem til en bolig, hvor de kan begynde at etablere et mere selvstændigt voksenliv. Denne overgang er en af de mest afgørende overgange i ungdomslivet, hvor mange aspekter af tilværelsen for en periode destabiliseres og ændrer karakter. I disse år er der betydelig forskningsmæssig interesse i at forstå mistrivslen blandt unge, og nyere studier har peget på, at der er en sammenhæng mellem mistrivsel og samfundsmæssige accelerationsprocesser og præstationskulturen i ungdomslivet. Der mangler imidlertid studier, der undersøger forskellige grupper af unges oplevelser af mistrivsel i ungdomslivets overgange, og hvordan disse oplevelser præges af acceleration og præstationskultur. Med afsæt i et studie blandt 36 danske unge i alderen 17-25 år, som blev interviewet, i forbindelse med at de flyttede hjemmefra, undersøger denne artikel, hvilke oplevelser af mistrivsel unge har i overgangen fra hjemme- til udeboende, og hvordan disse oplevelser formes af deres forskellige livssituationer og sociomaterielle ressourcer. Målet med artiklen er at udvikle nuancerede forståelser af, hvordan acceleration og præstationskultur sætter sig i forskellige unges oplevelser af mistrivsel i denne overgang. Artiklen bidrager med nye empiriske indsigter i forholdet mellem mistrivsel og overgange og tegner et billede af unges forskelligartede måder at opleve og leve på i et ungdomsliv præget af acceleration og præstationskultur.

Dette kapitel handler om de særlige udfordringer, der er forbundet med at forebygge krænkelser og chikane blandt beskæftigede, der udfører deres arbejde på eller via digitale platforme. Den type arbejde defineres som platformsmedieret arbejde. Det er arbejde, der er kendetegnet ved, at de arbejdsopgaver der løses enten er medieret gennem en app eller en hjemmeside. I dette kapitel inddrager vi både sociale medieplatforme og gamingplatforme (influencere og gamere), samt digitale arbejdsplatforme som fx Wolt (platformsarbejdere). Vi viser, hvordan professionelle gamere, influencere og platformsarbejdere håndterer krænkelser og chikane, både online og offline. Vi diskuterer samtidig, hvordan det er muligt at skabe kulturforandringer i arbejdsliv, hvor en digitale platform indtager en afgørende rolle i beskæftigelsesrelationen, og hvor der hverken er en arbejdsplads eller en traditionel arbejdsgiver. Det gør vi med udgangspunkt i to aktuelle mediekampagner til forebyggelse af chikane i digitalt medieret arbejde. Disse har artiklens forfattere medvirket til at udvikle i forbindelse med forskningsprojektet ”Risiko, arbejdsmiljø og krænkende handlinger blandt unge med platformsmedieret arbejde” . Kapitlet viser, at den digitale mediering af arbejdet og platformenes forretningsmodeller risikerer at forstærke forskellige former for psykosociale risici i arbejdet. Det samme viser den første danske opgørelse over omfanget af de krænkende handlinger som bude, der er tilknyttet en digital arbejdsplatform oplever. Opgørelsen viser, at disse bude er mere udsatte for krænkende handlinger end beskæftigede i alle andre brancher. 41,7 % af budene havde inden for det sidste år oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, 31,2 % havde oplevet skænderier og konflikter og 27,5 % diskrimination. Disse høje tal skal behandles med stor alvor. Især fordi forskningen viser, at det kan have alvorlige konsekvenser, når man bliver udsat for krænkende handlinger i forbindelse med arbejdet, f.eks. i form af mentale helbredsproblemer. Desuden er der en risiko for at disse konsekvenser bliver forstærket, fordi platformsarbejdere mangler organisatoriske og kollektive muligheder for at håndtere og bearbejde krænkende handlinger. Karakteristisk for platformsarbejdere er nemlig, at de oftest arbejder på egen hånd, uden et kollegialt netværk, og at ledelsesfunktionen varetages af en app.

High-stress levels during youth can negatively impact an individual’s long-term physical and psychological health and overall well-being, potentially extending into adulthood and affecting their work life. Further investigation is required to deepen our understanding of how the stress experienced during adolescence correlates with stress in early adult work life. Furthermore, exploring how factors within the psychosocial work environment and temporary employment contribute to stressful experiences is crucial. This study followed a cohort of 1275 Danish working adults born in 1989, tracking them from age 15 – 28. Participants reported perceived stress levels at ages 15, 18, and 21, and the outcomes included perceived stress and work-related stress at age 28. Additional information on the psychosocial work environment and temporary employment was collected at age 28. The study consistently identified associations between perceived stress during adolescence and perceived stress or work-related stress in adulthood. The psychosocial work environment variables significantly contributed to work-related stress and partially explained general perceived stress, particularly among those with more work experience. Occupational health professionals should be aware that stress during adolescence can result in stress in future work life. It is important to understand that perceived stress and work-related stress are distinct facets, requiring different prevention approaches.

Moving out from the childhood home is an essential transition in most young people’s lives. Based on the concept of ‘belonging’, this article explores how young people obtain a sense of belonging to a new place after leaving their childhood homes. The article explores the heterogeneous processes involved in the process of coming to belong to a new place. The article is based on a longitudinal interview study involving 36 Danish young people, whom we have followed for 12 months in their process of leaving home. In the interviews, the young people talk about their feelings and thoughts in relation to this transition. The initial period, in which young people establish themselves in a new place is often characterised by feelings of insecurity. The article shows how young people act upon these feelings and in doing so create a sense of belonging to a new place through heterogeneous affective, material, relational and spatial processes linked to self-construction. The article thereby nuances the concept of belonging and argues that the establishment of belonging to a new place is a multidimensional performative process of ‘holding oneself in place’.

Background Adolescence is a key-developmental stage for physical, neurological, psychological, and social changes. In this developmental stage, a large number of people struggle with mental health problems like stress, anxiety, or depression. Psychological vulnerability in adolescence has previously been found to be negatively related to future low labour market participation. However, studies are lacking that investigate the impact of stress during adolescence on labour market participation in early adulthood using register data. The aim of this prospective study was therefore to examine the association between perceived stress during adolescence and labour market participation in young men and women in early adulthood. Methods A Danish cohort of 3038 participants born in 1989 was followed with use of questionnaires from age 15 to age 28. The exposure, self-reported perceived stress, was collected by questionnaires at ages 15, 18, and 21. The outcome, labour market participation, was based on register information on social benefits, such as unemployment benefits, sickness benefits, and disability benefits, collected on a weekly basis during a 4-year period. Information about the socioeconomic confounders was also gleaned from registers. Results The study found consistent associations between perceived stress from age 15 to age 21 and low labour market participation from age 25 to age 29 in both women and men after adjusting for mental health and socioeconomic confounders. The strongest associations between perceived stress and low labour market participation were seen among men who reported stress several times during adolescence. Conclusions The results indicate that although, women in general, reported being more stressed than men during adolescence and had lower labour market participation in early adulthood, there was a small group of men who had experienced stress during adolescence who were at particularly high risk of being marginalised in the labour market.

This article examines some of the conditions that can explain the rise in young workers' mental health and well-being problems in early work life. Based on 30 qualitative interviews with Danish workers under 30, who all had experienced different kinds of mental health and well-being problems in early work life, it shows how poor working environment and employment conditions often are triggering factors for young workers' mental health and well-being problems. Mental health and well-being in early work life seem to be linked to the conditions through which young workers' cultivate themselves as valuable working subjects in a time where work is a crucial arena for self-formation and self-realization. It is concluded that the combination of performance-oriented workplace cultures, temporary employment, and young workers' aiming to achieve success in their work life, is a toxic combination for mental health and well-being.

I 2021 trak arbejdsmiljøet hos Nemlig.com store overskrifter. Det skete parallelt med, at EU-Kommissionen satte fokus på beskæftigelsesforhold og regulering af digitale arbejdsplatforme. Samtidig rettede den danske regering opmærksomheden mod de ”gråzoner”, som præger platformsøkonomien, og beskæftigelsesministeren fastslog, at der måtte være ”ordnede forhold” på alle dele af det danske arbejdsmarked. Platformsøkonomien medvirker dermed til, at der stilles spørgsmål til indretningen af arbejdsmarkedet og regulering af atypisk beskæftigelse, herunder hvem der skal have ansvar for arbejdsmiljøet i platformsøkonomien i Danmark og på EU-niveau. På baggrund af dette sætter artiklen fokus på unge, der finder beskæftigelse på- og via digitale arbejdsplatforme. Den undersøger, hvordan de unge selv forstår og forholder sig til deres beskæftigelsesforhold, og mere specifikt til deres arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i dette diskuteres placeringen af ansvaret for platformarbejderes arbejdsmiljø. Undersøgelsen er baseret på 14 kvalitative interviews med 18-30-årige unge. Desuden analyseres de udvalgte arbejdsplatformes egne online dokumenter om vilkår og betingelser. I analysen af materialet anvendes Rasmussens klassiske risikomodel ”drift to danger model” (Rasmussen, 1997). Artiklen viser, at selvom de fleste digitale arbejdsplatforme betragter og behandler platformsarbejderne som selvstændige, så opfatter de unge platformsarbejdere sjældent sig selv som selvstændige, og de tror ofte, at platformene tager ansvaret for deres arbejdsmiljø. Artiklen viser, at de unge platformsarbejderne befinder sig i en gråzone mellem selvstændig og ansat. Det betyder, at der er en risiko for, at arbejdsmiljøproblemer blandt unge platformsarbejdere ikke bliver forebygget, dels fordi det er uklart, hvem der har ansvaret for at håndtere disse, eller fordi organisering af arbejdsmiljøet og forebyggelseskulturen står svagt eller er helt fraværende.

Baggrund: Antallet af unge, der kæmper med mistrivsel, er stigende. Det samme gør sig gældende, når unge tager fat på arbejdslivet. Ungdomsforskere har argumenteret for, at stigningen i mistrivsel skal anskues som en del af bredere sociale tendenser i ʼperformancesamfundetʼ. Samtidig er midlertidige arbejdsforhold udbredt blandt unge beskæftigede. Ved at anvende Skeggs og Lovelys begreber om subjekt formation og værdikampe og Farrugias analyser af en ʼpostfordistisk arbejdsetikʼ spørger vi: Hvordan kommer præstationsorientering til udtryk i arbejdsliv præget af midlertidige arbejdsforhold? Vi undersøger specifikt, hvordan det hænger sammen med stigningen i mental mistrivsel blandt unge i starten af deres arbejdsliv. Forskningsdesign: 30 kvalitative interviews blev gennemført med danske unge under 30 år, der højst havde arbejdet i 2 år efter endt uddannelse. De fleste af dem arbejdede i brancher præget af midlertidige arbejdsforhold og præstationsorienterede arbejdskulturer. Alle havde oplevet forskellige former for mental mistrivsel i arbejdet. Resultat: Med titlen ʼa toxic combinationʼ indikeres det, at kombinationen af kampen for at opnå succes i starten af arbejdslivet, præstationsorienterede arbejdskulturer og stadig flere midlertidige ansættelser fremstår som en giftig kombination for unges mentale trivsel i starten af arbejdslivet.

Digitalisering af arbejds- og samfundslivet accelererer i disse år. Digitalisering fremstilles som en nødvendighed, hvis man vil overleve som privat virksomhed og fremhæves også som et middel til at lette arbejdsbyrden i en betrængt offentlig sektor. Nogle taler ligefrem om ‘den fjerde industrielle revolution’, Arbejdsliv 4.0, der grundlæggende vil forandre arbejdsliv og arbejdsmarked (Schwab. K., 2019). Selvom disse fremskrivninger præges af en overdreven teknologioptimisme og må tages med et gran salt, er der ingen tvivl om, at digitale teknologier i de senere år har ændret arbejdslivet for mange. Dette er for eksempel blevet tydeligt med digitale og platformsbaserede forretningsmodeller, som ændrer arbejdets indhold og organisering. Digitalisering åbner således for nye måder at lede og kontrollere arbejdet på. Det gælder både, når madudbringningsfirmaer som Wolt og Just Eat og taxiordninger som Uber fordeler køreture til deres chauffører ved hjælp af algoritmer (Oppegaard, 2021; e.g. Wood et al., 2018). Eller når Amazon på platformen Mechanical Turk udbyder mikrojobs, som kan løses på under 10 minutter. Den digitale teknologi anvendes også i Amazon og Nemlig.com’s lagerhaller, hvor ansatte minutiøst bliver overvåget, kontrolleret og arbejder side om side med robotter styret af artificial intelligence (AI) (Delfanti, 2021). Netop disse måder at organisere arbejde på har skabt debat om en ny form for ’digital taylorisme’: Lavtlønsjobs præget af stærk opsplitning af arbejdet, ringe muligheder for autonomi, usikkerhed i løn, arbejdstid og ansættelse. Mange har således beskrevet, hvordan digitalisering betyder fremvæksten af arbejdsformer, der fremmer individualisering og udhuler fællesskaber, og som undergraver den faglig organisering. (e.g. Tassinari & Maccarrone, 2019). Dette bekræftes, hvis man ser på platformsarbejdets demografi . Her arbejder ikke kun unge, der supplerer deres indtægter fra SU, men også migranter og andre sårbare grupper på arbejdsmarkedet. Men digitalisering påvirker ikke bare ufaglært platformsarbejde. Også andre typer af organisationer anvender digitalisering. Det gælder digitale planlægnings- og registreringssystemer i ældreplejen og elektroniske patientjournaler på sygehusene. Og det gælder AI baserede beslutningsstøttesystemer, der indvirker på og potentielt erstatter professionelles faglige vurderinger, og som forandrer relationer og samarbejdsformer på arbejdspladsen. Det ser man eksempelvis inden for politiarbejde og inden for social-, beskæftigelses-, sundheds- og undervisningsområdet (e.g. Allhutter et al., 2020; Gundhus et al., 2022; Jørgensen, 2020). Algoritmisk styring er en tredje vigtig måde, hvor digitalisering påvirker arbejdsprocesser. Algoritmisk styring henviser til nye måder at optimere og kontrollere arbejde og organisation på, hvor store firmaer bruger databaserede forudsigelser og andre former for kvantificering og benchmarking af performance baseret på statistisk modellering til at styre deres ansatte, som dermed eksponeres og overvåges på nye måder. En af de problematikker, som denne udvikling rejser, handler om, at teknologien slører kontrol og gør magten usynlig. Autoriteten forsvinder og det bliver uklart, hvem der har truffet hvilke beslutninger og hvem, der har ansvaret for dem. Teknologien eller ’the digital prism’, som Mikkel Flyverbom (2019) kalder det, skaber således både zoner af synlighed, som dermed bliver regulerbare, men også zoner af usynlighed, der undslipper regulering. Diskussioner om digitalisering forfalder nemt til enten optimistisk hyldest til potentialerne eller til dystopiske forestillinger om, hvordan arbejdslivet degraderes. Den måde, digitale teknologier ændrer arbejdslivet på, er kompleks og dybgående i den forstand, at teknologierne potentielt forandrer vores arbejdspraksis, måden vi bliver ansat, ledet, styret og fyret på, ligesom teknologierne påvirker forholdet mellem kolleger, vores forhold til arbejdet og til den organisation, vi arbejder for – og også indimellem indtager rollen som arbejdsgiver. Dette temanummer bidrager til at udforske dette felt empirisk. De to første artikler giver vigtige bidrag til den efterhånden omfattende internationale forskning i platformsarbejde eller ’gig arbejde’, dvs. fysiske jobs med platformen som arbejdsgiver. De næste artikler tager udgangspunkt i dataficering og AI, men bidrager i højere grad med teoretiske indsigter. De udforsker og udfordrer begge et entydigt fokus på teknologi som driver i forandringsprocessen, og de har fokus på henholdsvis betydningen af samspillet mellem den organisatoriske kontekst og teknologi i dataficeret socialt arbejde, og på det usynlige ledelsesarbejde, der medgår til at forme, meningstilskrive og skabe AI projekter i den offentlige sektor.

Baggrund: Antallet af unge, der kaemper med mistrivsel,

This study explores how young workers experience employment relations and responsibility for Occupational Safety and Health (OSH) in the platform economy. The study is based on 29 qualitative interviews with young Nordic workers (age 18–30) who find work through digital labour platforms and social media platforms. The European Agency for Safety and Health at Work asserts that the placement of responsibilities for OSH in the platform economy is challenged by the unclear categorisations of employers, employees and self-employed, and that existing labour law and OSH legislation might be inapplicable. Even though most platforms position workers as self-employed, the study shows that the young workers rarely experience themselves as being self-employed and assume that the platforms take care of OSH. When operating in this grey zone, the young workers risk being left without protection and societal resources for improving their OSH. Rasmussen's model 'migration towards the boundary of unacceptable safety performance' is used to discuss how work activities in platform work is driven by strong cost and effort gradients, while, the counter gradient, in terms of OSH systems, at the same time is very weak or completely absent.

I Webers beskrivelse af det klassiske bureaukrati gælder det for de professionelle, at de skal udelukke deres følelser fra arbejdet. Saglig embedsmandspligt forudsætter et ideal om, at ”der disponeres strengt formalistisk i henhold til rationelle regler og – hvor disse ikke slår til – ud fra ‘saglige’ synspunkter med hensyn til formålstjenestelighed; og at det sker ‘sine ira et studio’” [uden vrede og forkærlighed], som Weber bemærkede (2003, bind 2, s. 176)). Men trods bureaukratiets udbredelse, eller måske pga. bureaukratiet udbredelse, har organisationer og arbejdspladser længe været oversete som ’følelsesmæssige arenaer’ indenfor arbejdslivsforskningen (Fineman, 1993, s. 10). De seneste tre årtier er forskningen omkring følelser på arbejdspladser imidlertid vokset markant, og der findes i dag forskning om forskellige følelser, følelsesarbejde, følelseskontrol og følelsesstrategier i en lang række arbejdskontekster (se eks Fineman, 1993, 2000, 2009; Wharton, 2014). Et af de mest betydningsfulde bidrag til forskningen i arbejdslivets emotionalitet er den amerikanske sociolog Arlie R. Hochschilds bog The Managed Heart, der allerede for næsten 40 år siden blev internationalt kendt for sine overbevisende studier af, hvorledes ansattes følelser engageres som en nødvendig del af den vare, de leverer til kunder (Hochschild, 1983). Med denne blev det almindelig anerkendt, at følelser og håndteringen af følelser er en integreret del af moderne arbejdsliv. Med sin undersøgelse af flypersonale viste hun, at det samtidigt indebærer, at særlige former for følelsesarbejde (emotional labour) rent faktisk udgør væsentlige og påkrævede komponenter i ansattes faglighed: At man fx som stewardesse bliver en kyndig udøver af sit fag ved at mestre et smil, der aldrig ser anstrengt ud, uanset hvor krævende en serviceopgave, man udfører, eller hvor længe man har været på arbejde. Kabinepersonalets håndtering og regulering af egne følelser bliver således en del af deres professionalitet. Flypassagerenes tilpashed og velbehag er det produkt, de producerer. Selvom Hochschild med rette er blevet kritiseret for at overvurdere de negative konsekvenser af kommercielt følelsesarbejde, så er hendes indfl ydelse på forskningen omkring følelser på arbejde vanskelig at undervurdere (se eks, Wharton, 2009, Grandey et al, 2013). Mens vi skriver denne indledning er The managed Heart ved at passere 25.000 citeringer på Google Scholar.

Despite efforts to reduce risk by providing young workers with safety knowledge and direct them to ways of working safe, injury rates are still relatively high in this group, which point to shortcomings in the understanding of the mechanisms that are important for safety learning. Therefore, in this article we will explore the mechanisms that are involved in safety learning of young newly employed workers. We draw on data from (participant) observation with 33 young workers during their first three months at work in the metal work sector, in elderly care, and in the retail sector. The analysis point to safety learning among young newly employed workers as more than a question about giving them information about safety issues. Through experiential learning, the formal safety information they are given is at times overturned, filtered through the everyday dilemmas of the work and through normalisations of risky practices at the workplace. The results point to safety learning as an integral part of the way that these workers are inducted to and engaged in the everyday dilemmas and handling of tasks at the workplace, such as helping colleagues or debating the correct ways of doing the job. Without being trained through debating and discussing the canons and practical application of correct practice, further reduction of risks and thereby injuries at work will potentially be difficult to achieve. Following this, reducing the risk of injury among young workers must largely be based on improvements targeted not only new young workers, but in the organisational safety practice as such. This will potentially improve the safety of new workers as well as senior employees in the workplace.

Drawing on interviews with 12 young adults in the Danish digital labor market, this article investigates how young workers on digital labor platforms experience the tension between 'algorithmic management' and autonomy. Digital labor platforms promise autonomy to workers, but the study shows that the platforms in varying degrees exert control over the labor process in different stages of the work. The inherent non-transparency of the algorithmic management systems makes it difficult for the young workers to understand the underlying mechanisms of the platforms. While the young workers' autonomy in some important ways is restricted by the algorithmic management systems, the young workers have all chosen the platform work because they feel that it allows them to control where and when they work. We propose the conceptualization 'the double autonomy paradox of young workers' to describe this phenomenon.