Institute for Media and Communication Policy

EU er en retorisk proces, hvilket vil sige at den generelle forståelse af, hvad EU er og bør være, fremkommer via diskussioner af konkrete problemstillinger i specifikke kontekster. Denne artikel påpeger, at selvom samfundsvidenskabelige teorier om den Europæiske Union i stigende grad er opmærksomme på, at unionen er en kommunikativ størrelse, så har teorierne endnu ikke taget højde for den kommunikative konstituerings retoriske og dermed indirekte natur. Artiklens hovedargument er, at de samfundsvidenskabelige teoriers forklaringspotentiale øges, når den retoriske dimension inddrages. Endvidere argumenterer artiklen for, at retorikken bliver i stand til at bidrage til forklaringen af samfundsdannelse som sådan, hvis en samfundsvidenskabelig forståelse af sammenhængen mellem legitimitet, identitet og offentlig meningsdannelse inddrages i den retoriske teoridannelse.

I perlerækken af kandidatspecialer i musikterapi fra foråret 2020 er der som forskningsmetode hovedsageligt anvendt caseforskning, dog med en stor vifte af tilgange. Fælles for alle er at empirien blev indsamlet i den fire måneders afsluttende praktik. De nu færdige kandidater i musikterapi har således undersøgt emner i forhold til børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller autismespektrumforstyrrelser, unge med anoreksi eller Aspergers syndrom, eliteatleter eller konservatoriestuderende. Specialerne kan downloades på musikterapiuddannelsens hjemmeside under modulbeskrivelser for 10. semester.1

This dissertation, comprised of four articles and a linking text, investigates perspective-taking in music therapy clinical practice, pedagogy, and research. It begins by defining two perspectives in music therapy assessment and treatment planning (Article 1), followed by examining a pedagogical approach to teaching perspective-taking to music therapy students in the United States (Article 2). The perspectives of two music therapy stakeholders are then explored through co-authored research focused on their experiences of music therapy in two different settings (Article 3). The article series concludes with an analysis of ethical considerations integral to co-research processes with music therapy stakeholders (Article 4). This linking text provides theoretical, sociopolitical, and personal contextualizations for this project, emphasizing the impact of liberatory movements on music therapy in the United States (Ch.1). This is followed by discussion of the project's epistemological positioning, framework of inquiry, and methods (Ch.2) and a summary of research outcomes (Ch.3). The linking text concludes with final reflections, limitations, and future directions (Ch.4).