I denne artikel komplementerer vi tidligere forskning og undersøger, hvordan folkeskoleelver i 8. og 9. klasser opfatter de nationale test, samt hvordan opfattelsen hænger sammen med faglighed, (mis)trivsel og køn. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews gennemført i 2019 med elever i Aalborg Kommunie. Vi finder, at store elevgrupper har en overvejemde negativ opfattelse af de nationale test, og at elevernes humør påvirkes negativt før og efter en test. Samtidig finder vi signifikante sammenhænge mellem en mere negativ opfattelse af de national test og henholdsvis en svagere faglighed, større mistrivsel og køn (piger i forhold til drenge). Sammenhængene indikerer, at det tilsyneladende er hos elevgrupper, hvor behovet for faglig understøtteæse er størst, at holdningen til de nationale test er mest negativ. Samlet set påpeger vi relevansen af at inddrage bredere perspektiver på effekterne af de nationale test, sætter spørgs,ålstegn ved værdien af de nationale test som læringsredskab og underbygger behovet for yderligere undersøgelser af, hvordan de nationale test påvirker eleverne - personligt, socialt, såvel som fagligt.
Da studier viser, at der er mere viden om minoritetsetniske homoseksuelle mænd end kvinder, fokuserer artiklen især på muslimske minoritetsetniske lesbiske og udforsker, hvilke identitetsmæssige udfordringer disse står over for i forbindelse med selvbestemmelse over deres seksuelle og romantiske liv. Den analytiske ramme består af begreberne intersektionalitet, intimt medborgerskab og patriarkalsk forbundethed. Det viser sig, at minoritetsetniske lesbiske navigerer i forhold til en vifte af intersektioner af kategorier og ulighedssystemer, der involverer sexisme, homofobi og racisme/racialisering i såvel deres familiemæssige, etnisk-religiøse baglande som i majoritetssamfundet, herunder i LGBT-miljøer. Artiklen diskuterer de forskelligartede intersektioner af kategorier, der kommer til udtryk som henholdsvis undertrykkende og ekskluderende magthierarkier og identitetsskabende processer, der involverer individuelle strategier til håndtering af deres multiple identiteter. På denne baggrund diskuteres fire strategier: fuld åbenhed, dobbeltliv, selektiv åbenhed og brud med familien. Set fra minoritetsetniske lesbiskes perspektiv er det ikke altid hverken hensigtsmæssigt eller ønskværdigt at vælge en åben strategi, som har været udbredt i den vestlige verden især siden1970’erne. Forandringsprocesser i forhold til intimitetsformer, som påvirker bl.a. køn, seksualitet og etnisk-religiøse dimensioner, indebærer imidlertid øgede muligheder for at udvikle nye hybride former for seksuelle/romantiske relationer og identitet(er) og dermed for udfoldelse af et mere selvvalgt intimt medborgerskab.
Studier, der analyserer det sociale med inspiration fra Foucaults tanker om governmentality, kritiseres i stigende omfang for at afskære sig fra at analysere de praktiske relationer, som politisk styring konkret indlejres i. I artiklen tager vi afsæt i denne kritik og viser, med et studie af forholdet mellem et kommunalt jobcenter og et lokalt beskæftigelsesråd, hvordan governmental magtanalyse kan indfange styringens uforudsigelige, mangefacetterede og immanente karakter ved at fokusere på styringsintentionernes møde med den praktiske virkelighed, der søges styret. Formelt er rådet nedsat til at overvåge og kontrollere jobcentret, men i den praktiske relation er det snarere jobcentret, som overvåger og kontrollerer rådet. Artiklen viser, hvordan dette er muligt ved at analysere jobcentrets arbejde med rådet ved hjælp af en række centrale begreber fra Foucaults forfatterskab. Empirisk trækker studiet foruden formelle myndighedsdokumenter, der beskriver rådets tiltænkte rolle, på praksisinformerende empiri i form af kvalitative interviews og mødereferater over en fire-årig periode. ENGELSK ABSTRACT: Mathias Herup Nielsen and Niklas Andreas Andersen: When Praxis Challenges the Ambitions of Governing. Analyzing the Space between the Intentions of Governing and Situational Praxis Studies working with the Foucauldian concept of ”governmentality” are frequently criticized for their apparent disregard of empirical reality. This article takes this critique as its point of departure and demonstrates the application of the concept of governmentality in a concrete empirical case study in order to grasp the unpredictable and multifaceted nature of modern day power. The case investigated here is the relationship between a Danish Jobcentre and a so-called local employment council (LBR). The latter was created to ”control” and ”monitor” the former organization. However, in practice, it is rather the other way around – the Jobcentre is controlling and monitoring the members of the LBR. This article draws on a number of well-known Foucauldian concepts to show how this relation of power is practically structured. Empirically the article draws on documents from central authorities as well as on a number of qualitative interviews with the actors involved – hence, the article attempts to meet with the dominant overall critique of the governmentality perspective for disregarding empirical reality. Keywords: governmentality, Michel Foucault, unemployment policy, jobcentre.
